Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med B&O, Zealand Pharma og SAS

11/1 06:32

BØRSEN

STATSSTØTTE FRISTER TOPSIL TIL AT BYGGE NY FABRIK I UDLANDET

I USA kan den danske siliciumproducent Topsil få betalt op imod halvdelen af de 1 mia. kr. det koster at bygge en ny fabrik. Lad dem bare flytte til udlandet, siger økonomiprofessor, der kritiserer ny statsstøtte (Forside, side 6-7)

B&OS STRATEGI VIRKER TRODS SALGSSVIGT

B&O’s topchef hæfter sig ved selskabets forbedrede evne til at tjene penge i forbindelse med præsentationen af halvårsregnskab. (Side 2)

ZEALAND PHARMA-AKTIEN FORTSÆTTER KRAFTIGT KURSRIDT

Zealand Pharma er braget op i starten af 2024, og den danske biotekaktie er nu steget med 479 pct. siden maj 2022. (Side 4)

ØKONOMER SKØD INFLATIONEN FOR HØJT I 2023

Energipriserne faldt mere end ventet i 2023, og det betød, at økonomerne overvurderede inflationen – nogle mere end andre. (Side 12)

BÆREDYGTIGE PENSIONSPRODUKTER ER BÅDE I TOP OG BUND

Der er lang vej igen, hvis tabene fra 2022 skal hentes i landets største pensionsselskabers grønne produkter. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

FORBRUGERE SLIPPER FOR NYT PRISCHOK GRUNDET FALDENDE INFLATION

Den danske inflation har taget det største dyk fra 2022 til 2023 siden 1975 og hører nu til blandt de laveste i den vestlige verden. Dermed er der udsigt til, at indkøbskurven ikke bliver så meget dyrere som forventet. Især konkurrencen blandt supermarkederne har spillet en afgørende rolle. (Forside, side 4-5)

SAS UDNYTTEDE ØGET REJSELYST TIL FLERE FYLDTE FLY I 2023

SAS fik pæn passagerfremgang og løfter sløret for de mest populære ruter i 2023. Det sker efter et af det mest begivenhedsrige år for det skandinaviske luftfartsselskab. (Side 7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

BANG & OLUFSEN BEHØVER IKKE JAGTE VOLUMEN FOR VOLUMENS SKYLD

Omsætningen er i bakgear, men forretningen er blevet bedre. Bang & Olufsen er stadig i gang med en transformation, og nu handler det ikke om volumen, men om at skabe en niche for luksusprodukter, fortæller topchef Kristian Teär (Forside, side 7)

BANKERNE HAR KOSTET KUNDERNE 13,7 MIA. KR.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) kritiserer bankernes store indtjening på privatkunder. De har ifølge nye beregninger mistet milliarder på den stigende rentemarginal. Finans Danmark af viser kritikken. (Side 4-5)

STØRSTE FALD I INFLATIONEN SIDEN 1970’ERNE

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen steg for anden måned i træk. Det ændrer dog ikke på, at den gennemsnitlige inflation i hele 2023 bankede ned, lyder det fra Nykredit. (Side 5)

NYE KRAV KOSTER VIRKSOMHEDERNE MILLIARDER

Hvert år skal danske virksomheder bruge flere milliarder for at leve op til EU’s nye grønne regler, viser ny beregning. (Side 9)

.\\˙ MarketWire