Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikanske aktier millimetertæt på rekord

11/1 06:34

De amerikanske aktier steg onsdag solidt, og det sendte markedet, målt på S&P 500, millimetertæt på sin rekord.

Med et plus på 0,6 pct. onsdag til 4783,45 indekspoint, er hovedindekset nu blot 0,3 pct. fra den rekord, der blev sat for mere end to år siden i starten af januar 2022 i 4796,56.

Det svarede dengang til en stigning på næsten 115 pct. fra coronabunden, da markedet blevet løftet af hurtige og dybe rentenedsættelser i kombination med aggressive kvantitative lempelser i form af obligationsopkøb fra Federal Reserves side for omtrent 4650 mia. dollar.

Sidenhen satte frygten for en overophedning ind, og først markedsrenterne så dernæst centralbankrenten skød i vejret, og S&P 500 faldt fra sin top med 25,4 pct. til sin bjørnemarkedsbund i 3577,03 indekspoint i oktober 2022.

I den efterfølgende periode er markedet dog igen drønet ind i et bullmarked med et samlet plus siden dengang på 33,7 pct. - drevet af forventningen til kunstig intelligens' påvirkning af selskabernes indtjening samt håbet om markante rentenedsættelser gennem 2024 i kombination med en blød landing for økonomien.

.\\˙ MarketWire