Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Japanske aktier fortsætter i vejret - men ellers blandet billede i regionen

12/1 06:32

De asiatiske børser viser fredag morgen en blandet udvikling efter den seneste eskalering af konflikten omkring Det Røde Hav.

I Tokyo er der dog pæne plusser, mens de kinesiske aktier ligger tæt på uændret på ugens sidste handelsdag efter morgenens nøgletal for forbrugerpriser og kinesisk eksport.

Markedsdeltagerne holder nøje øje med, hvad der sker omkring Det Røde Hav, hvor seneste nyt er et amerikansk-britisk angreb mod Houthi-bevægelsen i Yemen. Det er sket som modsvar til angreb på flere containerskibe i området.

Angrebet var støttet af Australien, Holland, Bahrain og Canada, oplyser USA's præsident, Joe Biden, i en pressemeddelelse tidligt fredag.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,2 pct., og det japanske Nikkei 225-indeks, der er understøttet af de seneste dages svækkelse af yen, ligger 1,1 pct. højere i det højeste niveau i 34 år.

Det japanske Nikkei-indeks krydsede torsdag 35.000 for første gang siden februar 1990 i en hæsblæsende start på året. Det sker oven på en stigning på hele 28 pct. i 2023, der markerer den stærkeste årlige præstation i et årti.

Fredag morgen ligger indekset i 35.462. Ligeledes i Tokyo stiger Topix-indekset 0,2 pct.

De kinesiske forbrugerpriser faldt i december med 0,3 pct. på årsbasis. En anden opgørelse viste en hurtigere vækst end ventet i eksporten på 3,8 pct.

Shanghai Composite ligger uændret og CSI 300 falder 0,2 pct., og på Hong Kong Stock Exchange ligger Hang Seng-indekset næste uændret.

På de øvrige børser er er billedet blandet. Taiwans børs i Taipei kan notere et fald i Taiex-indekset på 0,2 pct. og samme udvikling er at finde i Seoul, hvor Kospi-indekset falder 0,8 pct.

Singapores Strait Times-indekset falder desuden 0,5 pct., og ASX-indekset på børsen i Sydney ligger 0,1 pct. lavere.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+1,2
Topix+0,2
Hongkongs Hang Seng+0,0
China Shanghai Composite+0,0
China CSI 300
-0,2
Taiwan Taiex-0,2
Sydkoreas Kospi-0,8
Indiens BSE Sensex+0,8
Singapores STI-0,5
Sydney ASX 200-0,1

.\\˙ MarketWire