Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tesla med kurs mod fire på stribe: Suspenderet produktion og sænkede priser bag fald

12/1 11:48

Den amerikanske elbilproducent Tesla har fredag kurs mod fjerde handelsdag i træk i minus.

Det sker ifølge Bloomberg News som følge af en suspenderet bilproduktion i Tyskland og sænkede priser på nogle af Teslas bilmodeller i Kina.

Aktien peger fredag ned med 2,3 pct. i det amerikanske formarked. Holder det ved til børslukning i aften, vil det svare til et dyk på 6,5 pct. i ugens løb. Det vil dertil være ellevte handelsdag med kursfald ud af de seneste 12 handelsdage.

Det kom torsdag aften frem, at Tesla vil suspendere størstedelen af sin bilproduktion på selskabets fabrik i Berlin i Tyskland på grund af komponentmangel.

Produktionspausen vil blive sat i værk 29. januar og løbe frem til 11. februar. Det sker som konsekvens af situationen i Det Røde Hav, hvor Houthi-bevægelsen i Yemen har beskudt skibe i området. Det har fået containerrederierne til at omlægge ruterne til at gå syd om Afrika frem for gennem Suez-kanalen.

Ydermere vil Tesla sænke priserne i Kina på sin Model 3 og Model Y med henholdsvis 5,9 og 2,8 pct. Model 3 vil herefter koste 245.900 yuan, eller hvad der svarer til omkring 234.000 kr., mens Model Y vil koste 258.900 yuan.

.\\˙ MarketWire