Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Unibrew, STG og Novo Nordisk

16/1 06:32

BØRSEN

HØJERE RENTER PRESSER DANSKE VIRKSOMHEDER

Finansieringsomkostningerne er tredoblet det seneste år, og det er en stor omkostning for danske virksomheder. De finansielle markeder forventer, at ECB sænker renten seks gange i år, hvilket vil give erhvervslivet en besparelse på 8-9 mia. kr. (Forside, side 6-7)

STG-TOPCHEF HAR IKKE SET DEN FULDE EFFEKT AF RENTER

Troen på vækst i den globale økonomi vokser blandt danske topledere, viser rapport. Cigar- og tobaksproducenten Scandinavian Tobacco Group topchef er dog mere skeptisk i forhold til 2024. (Side 8)

MINDRE BANKER KAN KAPRE FLERE NYE KUNDER UNDER PRISKRIG

Når Nykredit øger privatkundernes rabatter, kommer det til at tvinge bankerne til at konkurrere på andre parametre. (Side 10)

FINANSHUSE SER NOVO VOKSE 25 PCT. I ÅR

Holder de store finanshuses forudsigelser for 2024 stik, kan Novo Nordisk blive en fjerdedel større i løbet af det kommende år. Dermed ventes Novo Nordisks salg at blive forøget med mere end 50 mia. kr. for 2024, efter at væksten i 2023 har været over 30 pct. (Side 10)

BERLINGSKE BUSINESS

REDNINGSPLAN KAN VÆRE SIDSTE SKUD I BØSSEN FOR ØRSTED-TOPCHEF

Om få uger fremlægger Mads Nipper både et regnskab og en redningsplan for Ørsted. En plan, der både skal vende skuden for virksomheden og samtidig standse skepsissen overfor Nippers evner til at lede den grønne gigant. (Forside, side 4-6)

DANSKERE I DAVOS TALER ALLE OM KUNSTIG INTELLIGENS

2024 kan stadig ende med noget skidt for World Economic Forum, men i år er der i det mindste en enorm dagsorden, som altid har været god for Davos. Når en ny teknologi udfordrer verden med enorme muligheder og enorme trusler, så er Davos på hjemmebane. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

PENSIONSKÆMPER KRITISERES FOR BLØDSØDEN BEHANDLING AF KLIMASYNDERE

Danske pensionsselskaber siger ét, men gør noget andet, når de stemmer nej til grønne forslag på store internationale olie- og gasselskabers generalforsamlinger. Sådan lyder kritikken fra en klimaorganisation, og en professor i bæredygtig finansiering stemmer i. (Forside, side 6-7)

HERTZ SENDER SIN GRØNNE DEL AF BILFLÅDEN PÅ AKUT SLANKEKUR

Voksende udgifter til elbiler får den amerikanske biludlejningsgigant til at skifte kurs. Nu sættes 20.000 elbiler til salg. I stedet skal der købes nye benzinbiler. (Side 10)

ROYAL UNIBREW OPPRIORITERER SÆRLIG DEL AF STRATEGIEN

Royal Unibrews landechef, Kasper Ryttersgaard Jacobsen, bliver vice president med ansvar for virksomhedens partnerskaber, der fylder mere for den ellers opkøbsivrige koncern. (Side 10)

VERDENS TOPCHEFER ER BLEVET MERE PESSIMISTISKE

En stadig større andel af de globale topchefer vurderer, at deres selskabers eksistens kan komme i fare, hvis de ikke ændrer kurs. (Side 12)

REGERINGEN SÆTTER PROP I STATSSTØTTEN TIL DANSK ERHVERVSLIV

Vindmøller og grøn brint er de heldige udvalgte, men andre konkurrenceudsatte sektorer skal ikke sætte næsen op efter at få fingrene i dansk statsstøtte ifølge erhvervsminister Morten Bødskov. (Side 14-15)

.\\˙ MarketWire