Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsks asiatiske konkurrenter ligger med uensartet udvikling tirsdag

16/1 07:00

De asiatiske containerrederier ligger tirsdag med en blandet udvikling, hvor de tre japanske fortsætter opturen mens resten er i rødt.

Japanske Nippon Yusen samt Kawasaki Kisen fortsætter turen i rekordhøjt niveau, mens Mitsui OSK stiger til højeste niveau siden juni 2008.

Konflikten i Det Røde Hav fortsætter, hvor flåderne fra USA og Storbritannien fredag var ude at advare handelsskibe om at holde sig væk fra farezonen.

Advarslen kom, efter at begge lande havde bombet mål i Yemen for at forsøge at dæmme op for houthiernes angreb på handelsskibe, hvilket har givet bekymringer for repressalier.

En lang række handelsskibe - herunder to Mærsk-skibe - er blevet angrebet eller forsøgt angrebet på Det Røde Hav gennem den seneste periode, efter at Houthierne har erklæret alle skibe med forbindelse til Israel for fjender.

Det har siden slutningen af december sendt fragtpriserne markant i vejret.

Mærsks B-aktie steg mandag med 0,7 pct. til 13.135 kr.

Her er en oversigt over de asiatiske containerrederiers aktieudvikling tirsdag:

Rederi
Udvikling i procent fra dagen før
Mitsui OSK Lines (Tokyo)
+1,5
Kawasaki Kisen Kaisha (Tokyo)
+2,4
Nippon Yusen KK (Tokyo)+2,6
HMM (Sydkorea)
-0,5
Evergreen Marine (Taiwan)
-3,5
Cosco Shipping (Hongkong)
-1,1
Orient Overseas (Hongkong)
-0,4

Kilde: Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire