Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo-rival planlægger lanceringer af populært fedmemiddel i år

17/1 07:47

Novo Nordisks store amerikanske rival Eli Lilly planlægger flere lanceringer af sit populære fedmemiddel mod svær overvægt i løbet af 2024.

Det sagde Ilya Yuffa, der er chef for Lilly International, ifølge Reuters tirsdag under det årlige møde for politikere og topchefer arrangeret af World Economic Forum i den schweiziske bjergby Davos.

Lillys vægttabsmiddel, der er lanceret i USA under navnet Zepbound, blev godkendt sidste år i Storbritannien og EU, men Lilly mangler stadig at få forskellige ting på plads, før midlet kan kommet på markedet.

- Det handler ikke bare om, hvilket marked vi ønsker at gå ind i, det handler også om at få forhandlet tilskud, sagde Ilya Yuffa.

I Europa venter Lilly også på at få godkendt selskabets pensystem, der er beregnet til Zepbound - en godkendelse, som ventes på plads i midten af i år.

Og i Storbritannien drøfter Lilly fortsat vilkår for en lancering med sundhedsmyndighederne, oplyste topchef David Ricks i sidste uge til Reuters.

En anden faktor, der kan påvirke Lillys planer, er produktionen. På grund af den store efterspørgsel efter vægttabsmidler er udbuddet begrænset. Lilly har derfor indgået aftaler om at udvide sin produktionskapacitet.

I Tyskland annoncerede selskabet i november planer om sin første tyske fabrik i byen Alzey, sydvest for Frankfurt - et byggeri til 2,3 mia. euro.

Lilly evaluerer desuden mulighederne for også at lancere Zepbound direkte over for forbrugerne på enkelte markeder i Europa afhængig af lovgivningen, oplyser Ilya Yuffa. Det er for nyligt sket i USA, hvor Lilly via hjemmesiden Lilly Direct giver amerikanere mulighed for at bestille Zepbound direkte fra selskabet.


.\\˙ MarketWire