Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

TCM Group overgår egen prognose med resultaterne i 2023

19/1 06:34

Køkkenfirmaet TCM Group kom bedre ud af 2023, end selskabet selv havde indregnet i sin seneste prognose for året.

Det viser foreløbige regnskabstal, som TCM har offentliggjort torsdag aften.

De peger på en omsætning på 1111 mio. kr. sidste år, mens den seneste prognose fra TCM Group lød på 1040-1090 mio. kr.

For det justerede driftsresultat før renter og skat (EBIT) endte 2023 også bedre end tidligere antaget. Den post gav nemlig 56 mio. kr., og TCM Groups seneste forventning her var 40-50 mio. kr.

- Køkkenmarkedet i Danmark udviklede sig mere positivt end forventet, især i sidste halvdel af fjerde kvartal af 2023 - med bedre resultater på tværs af alle brands. Det højere salg var rentabelt og resulterede i en stigning i den foreløbige indtjening, der oversteg vores tidligere forventninger. Produktionskapaciteten blev holdt stabil i kvartalet på alle fabrikker i TCM Group, siger Torben Paulin, der er administrerende direktør for TCM Group, i en meddelelse.

Det endelige årsregnskab fra selskabet ventes offentliggjort den 28. februar.

.\\˙ MarketWire