Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo går til bunds i C25 - Zealand forudser øget konkurrence på fedmemarkedet

23/1 11:20

Novo Nordisk er tirsdag middag gået til bunds i det danske eliteindeks, C25, muligvis som konsekvens af en historie i Financial Times, hvor Zealand Pharmas topchef, Adam Steensberg, forudser øget konkurrence på markedet for behandling af svær overvægt.

I hvert fald er der umiddelbart ikke så meget at binde salgspresset op på, ud over en artiklen, vurderer analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen og aktierådgiver i Jyske Bank Martin Munk over for MarketWire.

Novo Nordisk falder ved middagstid 2,6 pct. til 707,60 kr.

Det er den største nedtur siden den 28. november.

- Der er lidt fokus på konkurrencen inden for fedme. Der er mange andre bejlere, siger Martin Munk, aktierådgiver i Jyske Bank.

- Men det er måske ikke så nyt. Vi ved godt, at der også er mange af de store, som Pfizer og Roche, der gerne vil lege med. Så vi er klar over, at konkurrencen vil spidse til, uddyber Martin Munk.

Over for finansavisen peger topchef for Zealand Pharma, Adam Steensberg, på, at andre lægemiddelproducenter stadig kan "vinde" kapløbet på det hastigt voksende fedmemarked domineret af Novo Nordisk og Eli Lilly.

- Jeg synes, det er en stor misforståelse at sige, at andre kommer for sent. Dette er kun begyndelsen, vurderer Adam Steensberg ifølge Financial Times.

En del af salgsargumentet for fedmebehandlingerne er ikke mindst de forventede reduktioner i følgesygdomme.

- Der er 220 sygdomme, som du kan forbinde med fedme . . . i fremtiden skal der være flere valgmuligheder, siger Adam Steensberg.

.\\˙ MarketWire