Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 14 November kl 14.00 Læs mere her

Storbank ser Lundbecks Parkinsons-studier som mulig "game changer"

24/1 06:34

Den schweiziske storbank UBS ser en potentiel game changer hos medicinalselskabet Lundbeck i aflæsningen af fase 2-data fra Lu AF82422 til behandling af Parkinsons-sygdommen multipel system atrofi (MSA).

Resultaterne fra studiet, der i øvrigt går under navnet Amuletog undersøger Lu AF82422's evne til at behandle den sjældne sygdom, ventes i løbet af første kvartal i år.

Og de kan vise sig væsentlige for både den fremtidige indtjening og for aktiekursen hos Lundbeck, selv om risikoen som vanligt er stor, når det drejer sig om udvikling af medicin til sygdomme i centralnervesystemet, påpeger UBS.

- Vi er helt opmærksomme på den høje risiko. Men vi vurderer, at investorerne bør holde tæt øje med denne katalysator, da risici formentlig er begrænsede grundet den nuværende værdisætning, mens en succes - om end der er lav sandsynlighed - kan føre til upside til aktien på 15 pct., skriver UBS i et analysenotat, hvor anbefalingen "neutral" desuden fastholdes.

Kursmålet er sat til 37 kr.

MSA rammer basale funktioner i centralnervesystemet som eksempelvis at trække vejret, balanceevnen, fordøjelsen og blærekontrol, der alt sammen bliver påvirket i negativ retning, fordi cellerne nedbrydes.

I dag findes der kun symptombehandling godkendt på markedet, men Lundbeck håber med sin lægemiddelkandidat at kunne sænke sygdommens udvikling.

Lu AF82422 er blevet til som en del af Lundbecks antistofsamarbejde med Genmab, der blev startet for godt 13 år siden.

.\\˙ MarketWire