Internationale aviser med Tesla, Chipotle og Astrazeneca
25/1 06:32
FINANCIAL TIMES (FT.COM)
TESLA ADVARER OM "BETYDELIGT LAVERE" SALGSVÆKST
Tesla har advaret om, at salgsvæksten for koncernens biler vil være "mærkbart lavere" i 2024 end sidste år. Selskabet forbereder sig på aftagende forbrugerefterspørgsel, intensiveret konkurrence og vedvarende høje renter, der dæmper effekten af en række prisnedsættelser. (TESLA WARNS SALES GROWTH COULD BE ‘NOTABLY LOWER’)
APPLE ACCELERERER PLAN OM KUNSTIG INTELLIGENS PÅ IPHONES
Apple øger stille og roligt muligheden inden for kunstig intelligens og foretager en række opkøb, ansættelser og hardwareopdateringer, der er designet til at bringe kunstig intelligens til næste generation af iPhones. (APPLE BOOSTS PLANS TO BRING GENERATIVE AI TO IPHONES)
FAGFORENINGER KÆMPER FOR INDFLYDELSE I STARBUCKS BESTYRELSE
En gruppe fagforeninger er i gang med en seriøs kamp, der kan sætte en trio af direktører i Starbucks bestyrelse til at være stemme for de ansatte. Det er bemærkelsesværdigt for kaffekoncernen, der længe har markedsført sig selv som havende et af de mest medarbejdervenlige miljøer i virksomheds-Amerika. (HOW UNIONS ARE FIGHTING A BOARDROOM BATTLE AT STARBUCKS)
WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)
FAA BEGRÆNSER PRODUKTION AF BOEING 737 MAX MEN ÅBNER FOR AT GENOPTAGE FLYVNINGER
De amerikanske luftfartsmyndigheder vil tillade Boeing 737 MAX 9-jetfly at genoptage flyvninger, efter at flyselskaberne har gennemført inspektioner. Men samtidig sættes der grænser for Boeings produktion af 737 MAX. (FAA LIMITS OUTPUT OF BOEING 737 MAX, CLEARS PATH FOR JETS TO RESUME FLYING)
CHIPOTLE TILBYDER NYE MEDARBEJDERGODER FOR AT TILTRÆKKE YNGRE MEDARBEJDERE
Chipotle Mexican Grill planlægger at ansætte 19.000 medarbejdere for at holde trit med det, den kalder burrito-sæsonen. Restaurantkæden panlægger nye medarbejdergoder for at tiltrække yngre ansatte. Kæden har mere end 110.000 ansatte, men har brug for flere medarbejdere i koncernens travle sæson fra marts til maj. (CHIPOTLE TO OFFER NEW BENEFITS TO DRAW YOUNGER WORKERS FOR BURRITO SEASON)
MELLEMØSTKRISEN BEGYNDER AT TYNGE ØKONOMIEN
Europas økonomi begynder at mærke problemerne fra forsyningskæden forårsaget af krisen i Mellemøsten. Virksomheder må vente længere på fragt, efter angreb fra Yemen-baserede Houthi-oprørere på fragtskibe i Det Røde Hav har forstyrret fragtruten fra Asien. (THE MIDDLE EAST CRISIS IS STARTING TO WEIGH ON THE ECONOMY)
THE TIMES (THETIMES.CO.UK)
ASTRAZENECA SØGER OM 100 MIO. PUND FOR AT ØGE VACCINEPRODUKTION
Astrazeneca har ansøgt om op til 100 mio. pund i statsstøtte til at udvide en vaccineproduktionsfacilitet i det nordvestlige England. Den formelle ansøgning indsendes i næste måned til.. (ASTRAZENECA LOOKS FOR £100M TO BOOST VACCINE PLANT NEAR LIVERPOOL)
THE GUARDIAN (HTTPS://WWW.THEGUARDIAN.COM/UK/BUSINESS)
BRITISK FABRIKSPRODUKTION FALDER FOR 11. MÅNED I TRÆK PÅ GRUND AF SPÆNDINGER I DET RØDE HAV
Britiske fabrikker gik ind i det nye år med faldende produktion og investeringer som et tegn på, at stigende spændinger i Det Røde Hav skader producenternes evne til at på bugt med næsten et års konstante produktionsfald. (UK FACTORIES CUT PRODUCTION FOR 11TH MONTH IN A ROW AMID TENSIONS IN RED SEA)
FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)
PILOTER FRA LUFTHANSAS DATTERSELSKAB DISCOVER STREJKER FREDAG
96 pct. af medlemmerne ved den indledende afstemning stemte for arbejdskamp for at få fastlagt de første overenskomster om løn og generelle vilkår efter to et halvt års resultatløse forhandlinger. Der er på nuværende tidspunkt heller ingen overenskomst for kabinepersonalet. (PILOTEN DER LUFTHANSA-TOCHTER DISCOVER STREIKEN AM FREITAG)
HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)
HEDGEFONDE SATSER MOD KURSFALD PÅ TYSKE AKTIER I STOR STIL
Hedgefonden Qube satser omkring 1 mia. euro på kurstab i flere store DAX-selskaber. Det går ud over blandt andet VW og Deutsche Bank. (HEDGEFONDS WETTET IN GROßEM STIL GEGEN DEUTSCHE AKTIEN)
LE FIGARO (LEFIGARO.FR/ECONOMIE)
BRUXELLES ØNSKER ET MINDRE NAIVT OG BEDRE BESKYTTET EUROPA MOD KINA
Europa-Kommissionen foreslår en række foranstaltninger for bedre at beskytte de europæiske virksomheder og strategiske teknologier mod tredjelande. (SÉCURITÉ ÉCONOMIQUE: BRUXELLES VEUT UNE EUROPE MOINS NAÏVE ET MIEUX ARMÉE FACE À LA CHINE)
SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)
ANT GROUP-STØTTEDE KREDITSVURDERINGSSELSKAB QIANTANG TÆTTERE PÅ LICENS I KINA
Kreditvurderingskoncernen Qiantang er på vej til at få en officiel godkendelse til at påbegynde driften efter mere end to år, hvor People's Bank of China har hjulpet med ansøgningen. (ANT GROUP-BACKED CREDIT SCORER QIANTANG CLOSER TO LICENCE IN CHINA)
.\\˙ MarketWire