Internationale aviser med Holcim, Natwest og China Evergrande
29/1 06:32
FINANCIAL TIMES (FT.COM)
SCHWEIZISKE HOLCIM PLANLÆGGER AT UDSKILLE AMERIKANSK CEMENTFORRETNING
Den schweiziske cementgigant Holcim planlægger at udskille koncernens nordamerikanske forretning og børsnotere den i USA. Det skyldes et ønske om at frigøre værdi og fremskynde væksten for enheden. (SWITZERLAND’S HOLCIM PLANS TO SPIN OFF US CEMENT BUSINESS)
BRITISK REGERING PLANLÆGGER UDSALG AF NATWEST-AKTIER I MIDTEN AF ÅRET
Den britiske regering planlægger at sætte gang i et salg af Natwest-aktier i midten af indeværende år, når der er fundet en ny permanent topchef. Regeringen ønsker salg af en del af statens ejerandel i den britiske bank inden sommerferien. (UK GOVERNMENT COULD LAUNCH NATWEST RETAIL OFFER BY MID-YEAR)
ARK HAR "BETALT KONTINGENT" EFTER EN 2023-GEVINST PÅ 68 PCT.
Den tech-fokuserede børsfond Ark er tilbage oven på to år med massive fald. Sidste år var fonden en af branchens bedst præsterende med en gevinst på 68 pct., hvilket giver fonden en topplacering ifølge data fra Morningstar. (CATHIE WOOD SAYS ARK HAS ‘PAID ITS DUES’ AFTER CHALKING UP 68% GAIN)
WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)
MARKED FOR ELBILER RAMT AF TILBAGESLAG
Bilindustriens sats på elbiler er ramt af tilbageslag i de første uger af 2024, hvilket har øget usikkerheden. Senest har Tesla advaret om en markant lavere vækst i år uden at give investorerne svar på, hvordan det vil bremse en faldende profitmargin. (THE BIG YEAR FOR EVS GETS OFF TO A BUMPY START)
BILINDUSTRIEN VIL DROPPE AM-RADIO - KONGRESSEN KAN REDDE DEN
Politikere fra højre og venstre og embedsmænd fra Federal Emergency Management Agency ønsker at forhindre bilproducenterne i at udfase AM-båndet i radioer i nye køretøjer. De hævder, at det er en kritisk del af det amerikanske nødkommunikationsnetværk. (CAR INDUSTRY SEEKS TO CRUSH AM RADIO; CONGRESS MAY RESCUE IT)
AFKØLET INFLATION HOLDER DØREN ÅBEN FOR RENTENEDSÆTTELSER I ÅR
Prisindekset for privatforbrug i USA steg 0,2 pct. i december i forhold til måneden før helt i overensstemmelse med en fortsat afdæmpet inflation. Det er med i Federal Reserves overvejelser om, hvornår og hvor hurtigt renten skal sænkes senere på året. (COOLER INFLATION KEEPS DOOR OPEN FOR RATE CUTS THIS YEAR)
THE TIMES (THETIMES.CO.UK)
REKORDSTOR ANDEL AF VIRKSOMHEDER NEDJUSTERER
Andelen af børsnoterede britiske virksomheder, der advarer investorer om, at deres overskud ikke vil nå forventningerne, har overgået den top, der blev nået under finanskrisen i 2008. Omkring 18,2 pct. af de børsnoterede virksomheder nedjusterede sidste år, mens toppen i 2008 var på 17,7 pct. (RECORD SHARE OF BUSINESSES ISSUE PROFIT WARNINGS)
HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)
MILLIARDBØDE TIL BAYER PÅ GRUND AF GLYPHOSAT
Bayer er blevet idømt en rekordhøj bøde i en glyphosat-retssag i USA. Selskabet skal betale 2,25 mia. dollar i erstatning og bøder. Den hidtidige hårdeste dom var på 2 mia. dollar i 2019. Sagen var en afgørende faktor for, at Bayer kort tid efter indledte forhandlinger om udenretslige forlig. (2,25 MILLIARDEN DOLLAR WEGEN GLYPHOSAT: WAS DIE REKORDSTRAFE FÜR BAYER BEDEUTET)
THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)
TAIWANS PROBLEMRAMTE FORSYNINGSSEKTOR UDGØR RISIKO FOR CHIPPRODUCENTERS GRØNNE MÅL
En presset økonomi hos Taiwans eneste elforsyningsselskab truer landets ambitioner om ren energi, reducerer tiltrækningskraften som produktionscenter for verdens største chipproducenter og øger sårbarheden i tilfælde af en konflikt med Kina. Politisk pres forhindrer statsejede Taipower i at vælte omkostningerne over på kunderne, mens sats på havvind har været præget af forhindringer. (TAIWAN’S TROUBLED UTILITY POSES RISK TO CHIPMAKERS’ GREEN GOALS)
SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)
HONGKONGS HØJESTERET BEORDRER EVERGRANDE GROUP LIKVIDERET
China Evergrande Group vil blive likvideret, efter at Hong Kong High Court har godkendt en begæring fra kreditorer om at afvikle verdens mest forgældede ejendomsudvikler. Kendelsen, der blev afsagt mandag morgen, kan stadig appelleres. (HONG KONG HIGH COURT ORDERS EVERGRANDE GROUP TO LIQUIDATE)
.\\˙ MarketWire