Mandagens aviser med Novo Nordisk, Ørsted og Harboes
29/1 06:32
BØRSEN
TYSK ØKONOMI STÅR BOMSTILLE
Tysk økonomi er stort set ikke vokset i to år, og finansministeren kalder økonomien træt. Udsigterne er triste, siger Ifo-præsident Clemens Fuest. (Forside, side 12)
ØRSTED DROPPER TO HAVVINDKONTRAKTER I USA
Kraftigt stigende omkostninger får nu Ørsted til at annullere havvindkontrakter i staten Maryland. Projekterne får dog ikke det endelige dødsstød. (Side 4)
THEM MEJERI FÅR HØJRØDE TAL
Lave mælkepriser giver stor nedskrivning på ostelager og minus i Them Andelsmejeri. Ny chef venter overskud i år. (Side 8)
AMERIKANSK STAT DROPPER WEGOVY
Tilskudsdækningen af Novo Nordisks populære vægttabsmedicin Wegovy droppes for statsansatte i North Carolina fra 1. april 2024. Omkostningerne er blevet for voldsomme. (Side 10)
BERLINGSKE BUSINESS
NOVO NORDISKS VÆGTTABSMEDICIN FIK HÅRD BEHANDLING FØR DEN NÅEDE PIPELINEN
Novo har vendt op og ned på behandlingen af diabetes og overvægt med sensationsmidlerne Ozempic og Wegovy.
HOVEDAKTIONÆRER I HARBOES BRYGGERI I BITTERT OPGØR
Tiden som hovedaktionærer i Harboes Bryggeri har langtfra udviklet sig som planlagt. Tværtimod har den været præget af kritik fra aktionærerne, udskiftninger i ledelsen, faldende aktiekurs og økonomisk krise. Og nu er der også opstået splid i ejerskabet. (Side 10-12)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
TØJ-EKSPORT DYKKER - OG VIRKSOMHEDER HOLDER FART I INDTJENING
Nye analyser peger på, at økonomisk usikkerhed præger modesalget på flere, vigtige eksportmarkeder for danske virksomheder, men indtjeningen er fortsat på plads. Forventningen er, at væksten kommer retur i 2025. (Side 16)
KATASTROFALE SALGSTAL RAMMER BRANCHEN FOR VARMEPUMPER
Salget af varmepumper er faldet drastisk. Det skyldes en "perfekt storm", som har fået iværksat trimning af varmepumpeselskabet Amalo. (Sid 17)
.\\˙ MarketWire