Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 14 November kl 14.00 Læs mere her

Lundbeck får positiv anbefaling af ekstra langtidsvirkende skizofrenimiddel

29/1 09:24

Lundbeck og selskabets japanske partner, Otsuka Pharmaceutical, har fået en positiv anbefaling af de europæiske lægemiddelmyndigheder af deres skizofrenimiddel, Aripiprazol, i en ekstra langtidsvirkende version.

Det er de europæiske sundhedsmyndighederes ekspertkomité for lægemidler, CHMP, der anbefaler, at midlet, der i forvejen markedsføres under navnet Abilify Maintena, også godkendes i en ekstra langtidsvirkende version som vedligeholdelsesbehandling af skizofreni.

Den nye anbefaling gælder den ekstra langtidsvirkende version, der skal injiceres én gang hver anden måned. Den nuværende tilgængelige langtidsvirkende version på markedet af Aripiprazol skal injiceres én gang månedligt.

Ifølge Lundbeck er manglende overholdelse af behandlingen ofte et problem blandt skizofrenipatienter, hvilket kan føre til tilbagefald.

Den endelige markedsføringstilladelse til Aripiprazol til injektion en gang hver anden måned afventer den endelige godkendelse fra EU-Kommissionen.

.\\˙ MarketWire