Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 14 November kl 14.00 Læs mere her

Novo sætter turbo på investeringerne i nye fabrikker

31/1 10:14

Der bliver bygget nye Novo-fabrikker i hidtil uset omfang i den kommende tid for at få produktionen af ikke mindst GLP-1-medicin til at matche den hastigt voksende efterspørgsel. Alene i år ventes investeringerne i ny produktion at løbe op i 45 mia. kr., eller omkring 20 mia. kr. mere end i det hidtidige rekordår 2023.

Sidste år annoncerede Novo nye store udvidelser af produktionen i Hillerød, Kalundborg og Chartres i Frankrig, og det er nogle af de byggerier, som de 45 mia. kr. skal gå til i år.

Men der er endnu mere i vente.

- Vi har i 2023 annonceret et væsentligt antal udvidelser både i produktionen af aktivt stof og fyldekapacitet. Og når vi øger vores faktiske investeringer i år, så er det nogle af de udvidelser, der nu begynder at suge investeringer.

- Men vi vil fortsætte med at udvide vores fylde- og færdigvarekapacitet. Vi har et netværk, hvor der vil blive udvidet med mere fylde- og færdigvarekapacitet, hvilket er del af vores prognose, siger Lars Fruergaard Jørgensen, administrerende direktør i Novo onsdag på en telekonference for pressen.

De massive investeringer kommer på ryggen af en glubende appetit på Novos nyeste GLP-1-medicin til behandling af såvel type 2-diabetes som vægttab, der har medvirket til at løfte Novos toplinje med 36 pct. i lokal valuta sidste år trods problemer med at følge med efterspørgslen.

STADIG MANGEL PÅ GLP-1-MEDICIN FRA TID TIL ANDEN

Også i år spår Novo, at der fra tid til at anden kan opstå mangel på GLP-1-midler rundtomkring i verden.

Det gælder også Wegovy i USA, hvor Novo netop har mere end fordoblet adgangen til startdoser, og vil arbejde benhårdt for gradvist at løfte udbuddet.

I de kommende år forudser Novo derfor at fortsætte med at bruge tocifrede milliardbeløb i kroner på nye fabrikker.

Novo varsler i regnskabet, at investeringerne vil udgøre en lav tocifret andel i procent af omsætningen, der ifølge analytikerestimater vil overstige 330 mia. kr. i 2025.

Står estimatet til troende skal Novo med andre ord investere over 33 mia. kr. bare for at nå en investeringsandel på 10 pct. af omsætningen næste år.


.\\˙ MarketWire