Torsdagens internationale aviser med Julius Baer, Qualcomm og Nordea
1/2 06:32
FINANCIAL TIMES (FT.COM)
AMERIKANSK CENTRALBANKCHEF SER IKKE RENTENEDSÆTTELSER I MARTS SOM GRUNDLÆGGENDE SCENARIE
Den amerikansk centralbankchef, Jay Powell, nedtonede spekulationerne om, at Federal Reserve vil begynde at sænke renten allerede i marts, og sagde, at det ikke er det "grundlæggende scenarie" i centralbankens overvejelser om at lempe pengepolitikken. (POWELL SAYS FED RATE CUTS IN MARCH ARE ‘NOT BASE CASE’)
KKR REJSER REKORDBELØB TIL ASIEN-FOND TIL INFRASTRUKTUR
Den amerikanske kapitalfond KKR har rejst 6,4 mia. dollar til den seneste asiatiske infrastrukturfond. Det dækker en måneds voldsomme investeringsaktivitet i sektoren på et tidspunkt, hvor bredere kapitalrejsning er aftaget. Infrastrukturfonden har nu 13 mia. dollar i aktiver under forvaltning. (KKR RAISES RECORD $6.4BN FOR ASIA FUND IN INFRASTRUCTURE RUSH)
JULIUS BAER TOPCHEF OG BESTYRELSESMEDLEM TRÆDER TILBAGE EFTER SIGNA-EKSPONERINGEN
Julius Baers topchef og et bestyrelsesmedlem med ansvar for risiko forlader det schweiziske finanshus, mens der forberedes en afskrivning på godt 600 mio. schweizerfranc på lån til den kriseramte østrigske ejendomskoncern Signa. (JULIUS BAER CHIEF EXECUTIVE AND BOARD MEMBER TO LEAVE OVER SIGNA EXPOSURE)
WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)
FED SIGNALERER RENTENEDSÆTTELSER MEN IKKE LIGE MED DET FØRSTE
Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, signalerer efter årets første pengepolitiske møde onsdag, at den overvejer, hvornår renten skal sænkes, men antyder, at en nedsættelse ikke er nært forestående. (FED SIGNALS RATE CUTS ARE COMING BUT NOT IMMINENT)
ANCORA-LEDET GRUPPE SIGTER PÅ NORFOLK SOUTHERN OG FORSØGER AT AFSÆTTE TOPCHEF
En investorgruppe ledet af Ancora Holdings har overtaget en stor ejerandel i jernbaneselskabet Norfolk Southern. Formålet er at revidere jernbaneoperatørens bestyrelse og udskifte den administrerende direktør. (ANCORA-LED GROUP TAKES AIM AT NORFOLK SOUTHERN, PUSHES TO OUST CEO SHAW)
QUALCOMMS INDTÆGTER OVERGÅR ESTIMATERNE
Qualcomm bogførte et bedre end ventet resultat i det seneste kvartal. Chipproducenten havde en nettoindtægt på 2,46 dollar per aktie i regnskabsårets første kvartal. Den justerede indtjening var 2,75 dollar per aktie, mens analytikernes estimat lød på 2,37 dollar. (QUALCOMM REVENUE TOPS ESTIMATES)
THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)
NEW YORK COMMUNITY BANCORP BLEV RAMT HÅRDT
New York Community Bancorp, der overtog de fleste af aktiverne i den problemramte Signature Bank, har nu fået regningen. Omkostningerne ved overtagelsen giver genlyd, da banken måtte tage et tab på 252 mio. dollar i det seneste kvartal. Aktien kollapsede efter det skuffende regnskab. (NEW YORK COMMUNITY BANCORP, WINNER IN LAST YEAR’S CRISIS, TAKES A HIT)
THE TIMES (THETIMES.CO.UK)
VÆGTTABSLÆGEMIDLET WEGOVY FYLDER KASSEN HOS NOVO NORDISK
En kraftig stigning i salget af det banebrydende vægttabslægemiddel Wegovy har presset værdien af Novo Nordisk op over 500 mia. dollar. Det danske selskabs årlige omsætning og overskud lå over forventningerne. (WEIGHT-LOSS DRUG WEGOVY FATTENS COFFERS AT NOVO NORDISK)
HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)
INFLATIONEN FALDER MARKANT MEN ØKONOMER ADVARER MOD FORHASTEDE KONKLUSIONER
Stigningen i forbrugerpriserne aftog markant i begyndelsen af året. Men eksperter forventer et anderledes tempo fremover. (INFLATION SINKT DEUTLICH – DOCH ÖKONOMEN WARNEN VOR ÜBEREILTEN SCHLÜSSEN)
THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)
KINA OVERTOG JAPANS FØRSTEPLADS SOM BILEKSPORTØR I 2023
Kinas globale dominans inden for elbiler hjalp landet til at overhale Japan som verdens største bileksportør sidste år. Japanske giganter som Toyota og Nissan har været meget mere forsigtige end deres kinesiske modparter som BYD, når det gælder elbiler og i stedet satset på hybridmodeller. (CHINA SEIZED JAPAN'S CROWN FOR VEHICLE EXPORTS IN 2023, DATA SHOWS)
SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)
HONGKONGS BANKER BOGFØRER MEGAOVERSKUD I 2023 DA HØJE RENTER ØGER MARGINEN
Hongkong-bankernes nettorentemargin - forskellen mellem rentesatsen på lån og renterne betalt for indlån – blev udvidet sidste år til den højeste niveau i fire år ifølge Hongkongs de facto centralbank, HKMA. (HONG KONG’S BANKS POST BUMPER 2023 PROFITS AS RATES SWELL MARGINS)
DAGENS INDUSTRI (DI.SE)
ALECTAS NOMINEREDE TOPNAVN PÅ VEJ TIL NORDEA
Nordea bekræfter, at pensionsselskabet Alectas påtænkte formand, danske Lars Rohde, er nomineret som bestyrelsesmedlem i storbanken. Det var det, som fik Alecta til pludselig at trække nomineringen af Lars Rohde tilbage. (ALECTAS PETADE TOPPNAMN PÅ VÄG TILL NORDEA)
.\\˙ MarketWire