Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 14 November kl 14.00 Læs mere her

Internationale aviser med Meta, Shell og Ferrari

2/2 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

META-AKTIER STIGER EFTER INVESTORJUBEL OVER UDBYTTE OG TILBAGEKØB PÅ 50 MIA. DOLLAR

Meta vil belønne aktionærerne med dets første udbytte nogensinde og yderligere 50 mia. dollar i aktietilbagekøb. Solide resultater for fjerde kvartal sendte aktien op med mere end 14 pct. i eftermarkedet torsdag. (META SHARES JUMP AS INVESTORS CHEER DIVIDEND AND $50BN BUYBACK)

AMAZON SER CLOUD-VÆKST TAGE FART OG INDTJENINGEN VENDE TILBAGE

Salget i Amazons cloud computing-afdeling, AWS, der er en kritisk for indtjeningen i virksomheden, steg 13 pct. i fjerde kvartal. Kvartalet før var væksten på 12 pct. (AMAZON PREDICTS CLOUD GROWTH WILL GAIN STEAM AS EARNINGS BOUNCE BACK)

APPLES OMSÆTNINGSVÆKST OVERSKYGGES AF BEKYMRINGER OM KINESISK AFMATNING

Apples omsætning vendte tilbage til vækst i julehandlen og slog analytikernes forventninger med et løft fra dets servicedivision og solide iPhone-salg, men vedvarende bekymringer om faldende salg i Kina fik investorerne til at være på vagt. Aktien faldt mere end 3 pct. i eftermarkedet. (APPLE’S REVENUE GROWTH CLOUDED BY WORRIES ABOUT CHINA SLOWDOWN)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

PELOTON-AKTIEN FALDER TIL BUNDREKORD EFTER NEDJUSTERING

Peloton Interactive reducerede forventningerne efter at have rapporteret endnu et fald i omsætningen. Koncernen kæmper fortsat for at sælge mere træningsudstyr, mens nogle nylige tiltag ikke har givet den ventede effekt. Virksomhedens mål om at skabe et positivt frit cash flow for hele året falder sandsynligvis til jorden. (PELOTON STOCK DROPS TO RECORD LOW AFTER OUTLOOK CUT)

APPLES SALG STEG I FJERDE KVARTAL OG AFSLUTTER STRIBEN AF VIGENDE OMSÆTNINGSKVARTALER

Omsætningen for den afgørende iPhone-forretning voksede næsten 6 pct. selv om salg i Kina fortsat bekymrer investorer. Både omsætning og nettoresultat oversteg analytikernes forventninger. (APPLE SALES RISE IN HOLIDAY QUARTER, ENDING STREAK OF DECLINES)

AKTIVISTINVESTOR VIL GENNEMTVINGE ÆNDRINGER HOS BARBIE-EJER MATTEL

En aktivistinvestor har sat fokus på Mattel for at gennemtvinge ændringer for at booste legetøjsproducentens glansløse aktie. Barington Capital har opbygget en ikke nærmere oplyst aktiepost i Mattel. (BARBIE OWNER MATTEL DRAWS ACTIVIST SEEKING CHANGES AT TOY MAKER)


THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

SHELL ANNONCERER TILBAGEKØB PÅ 3,5 MIA. DOLLAR TRODS FALDENDE OVERSKUD

Shell vil tilbagekøbe aktier for 3,5 mia. dollar, efter at overskuddet i fjerde kvartal slog forventningerne. Exceptionel indtjening i gashandelsvirksomheden overskyggede lavere olie- og gaspriser i forhold til rekordniveauerne i 2022, men den årlige indtjening var stadig den næsthøjeste i mere end et årti. (SHELL ANNOUNCES $3.5BN BUYBACK DESPITE FALLING PROFITS)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

FERRARI LANDER OVERSKUD PÅ MERE END 1 MIA. EURO FOR FØRSTE GANG

Ferrari-aktien nåede torsdag nye højder i Milano efter en kursstigning på godt 6 pct., hvilket giver selskabet en markedsværdi på mere end 66 mia. euro. Det er mere end både Stellantis, Volkswagen og BMW. (FERRARI MACHT ERSTMALS MEHR ALS EINE MILLIARDE EURO GEWINN)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

SLUTSPILLET FOR SOLCELLEINDUSTRIEN I TYSKLAND ER BEGYNDT

Efterspørgslen efter solcellemoduler er højere end nogensinde, men overudbud fra Kina får priserne til at falde. Nu stiller endnu en tysk producent, Heckert Solar, spørgsmålstegn ved sin fortsatte produktion. (DAS ENDSPIEL UM DIE SOLAR-INDUSTRIE IN DEUTSCHLAND HAT BEGONNEN)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

FAGFORENINGEN UA ZENSEN OPFORDRER TIL 6 PCT. LØNFORHØJELSE FOR AT STØTTE BOJS POLITIKSKIFTE

En af Japans største fagforeninger, A Zensen, presser på for at få lønstigninger på over 6 pct. i et forsøg på at sætte gang i en løn-priscyklus. Også den japanske premierminister Fumio Kishida ønsker generelle lønstigninger, efter at lønningerne sidste år ikke kunne holde trit med inflationen. (MAJOR UNION UA ZENSEN CALLS FOR 6% PAY RAISE TO SUPPORT BOJ POLICY SHIFT)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

KINESISKE ELBILPRODUCENTER FÅR SKIDT START PÅ 2024

De kinesiske elbilfabrikker Li Auto, Xpeng og Nio har haft en skidt start på 2024. Efterspørgslen er faldet kraftigt på grund af stigende bekymringer over en aftagende økonomi og nedlæggelse af arbejdspladser. (CHINESE EV BUILDERS LI AUTO, XPENG AND NIO GET 2024 OFF TO A SLOW START)


DAGENS INDUSTRI (DI.SE)

VOLVO FORETAGER REKORDEMISSION

Lastbilgiganten Volvo har rejst 15 mia. svenske kr. i kreditmarkedet med bravur. Det er koncernens hidtil største emission. (AB VOLVO I REKORDEMISSION – ”MED FANTASTISK BRAVUR”)

.\\˙ MarketWire