Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 14 November kl 14.00 Læs mere her

Asien: Lamperne blinker grønt undtagen på det kinesiske fastland

2/2 06:32

De asiatiske aktier lyser grønt fredag understøttet af sene stigninger i det amerikanske teknologisegment efter solide regnskabsresultater fra giganterne Meta Platforms og Amazon.com.

Begge slog forventningerne, og aktierne steg henholdsvis 15 pct. og 7 pct. i eftermarkedet og lagde oven i den i forvejen positive handelsdag på Wall Street.

Nu afventer investorerne dagens amerikanske jobdata, som kan indikere, hvornår der står amerikanske rentenedsættelser på programmet hos centralbanken i Washington.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 1,1 pct. og står til at lukke ugen med en samlet stigning på 0,6 pct.

Regnskaberne fra Meta og Amazon afspejles samtidig tydeligt i de amerikanske aktiefutures, der fredag morgen indikerer stigninger på 0,6 pct. i S&P 500-indekset og hele 1,0 pct. i Nasdaq-indekset, når handlen med aktier starter i New York senere på dagen.

De japanske markedsdeltagere ser mod udviklingen på Wall Street, mens de afventer den amerikanske arbejdsmarkedsrapport.

- Det japanske marked starter med fremgang efter stigningerne i de amerikanske aktier, skriver Matsui Securities i Tokyo i et notat ifølge AFP.

Nikkei 225 stiger 0,6 pct., mens Topix-indekset øger 0,3 pct.

Aktierne i Hongkong åbnede stærkt efter torsdagens plusser på Wall Street, støttet af en stærk indtjening fra techtitaner, men lidt af gassen er gået af ballonen i formiddagens handel og stigningen i Hang Seng-indekset er reduceret fra 1 pct. fra start til 0,6 pct. ved frokosttid.

Til gengæld fortsætter udsalget af kinesiske aktier på fastlandet. Myndighedernes politiske støtteforanstaltninger har hidtil ikke formået at fremtvinge et mere vedvarende opsving i landets til stadighed svage økonomiske udvikling og overbevise investorerne om, at bedre tider er på vej.

Shanghais toneangivende aktieindeks er på vej mod den værste uge i fem år, med et dyk fredag på 0,7 pct. i Shanghai Composite. Også CSI 300 falder 0,7 pct.

Ses der på de andre af regionens børser er udviklingen klart positiv. Kospi-indekset i Sydkorea øger 2,2 pct., og Singapores Strait Times-indeks ligger med et plus på 1,1 pct., mens Taiwans Taiex-indeks står til at lukke med et plus på 0,3 pct. og ASX-indekset på børsen i Sydney til at afslutter dagen med et plus på 1,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,6
Topix+0,3
Hongkongs Hang Seng+0,6
China Shanghai Composite-0,7
China CSI 300
-0,7
Taiwan Taiex+0,3
Sydkoreas Kospi+2,2
Indiens BSE Sensex+1,0
Singapores STI+1,1
Sydney ASX 200+1,4

.\\˙ MarketWire