Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens aviser med Novo Nordisk, Ørsted og Harboes

5/2 06:25

BØRSEN

ØRSTED SKAL GENEROBRE INVESTORERS TILLID

Milliardforvaltere forlanger en klar plan for, hvordan Ørsted igen kan få en værdiskabende vækst, og hvilken kapital det vil kræve. Investorerne venter, at det kriseramte selskab sænker ambitionerne, sælger fra og skærer markant ned på udbyttet. Imens kæmper Ørsted for at fastholde vigtig kreditvurdering. (Forside, side 6-7)

STORINVESTORER HAR IGEN TILLID TIL DANSKE BANK

Danske Banks aktiekurs er tilbage på niveauet fra juni 2018. Et klart tegn på, at investorer tror, at banken er ved at få lagt kriserne bag sig. (Side 4)

ANALYSEHUS: KORTSIGTET PRES PÅ TEKNOLOGIAKTIER

Investorerne har tanket godt op i amerikanske techaktier – nu peger analysehuset Vanda Research på kortsigtet modvind. (Side 12)

STIFTERE FORLADER STICKS‘N’SUSHI EFTER SALG

Maj Invest har solgt Sticks‘n’sushi, og i samme ombæring udtræder stifterne af sushikæden efter 30 år som aktionærer. (Side 20)

BERLINGSKE BUSINESS

FALCK-KRITISERER DANSK SUNDHEDSSYSTEM

Sammenlignet med andre lande, Falck opererer i, er det danske sundhedssystem både komplekst og langsommeligt, når det gælder forandringer og ny teknologi, der kan hjælpe patienter og forebygge bedre, lyder kritikken fra Falcks topdirektør, Jakob Riis. (Forside, side 4-5)

HARBOES BRYGGERI BETALTE MILLIONER FOR DIREKTØRENS GAMLE MASKINER

I 2016 betalte det børsnoterede selskab Harboes Bryggeri næsten ti millioner kroner for et brugt produktionsanlæg. Sælgeren var bryggeriets egen øverste direktør, Bernd Griese. (Side 6)

DANSK HJERTEAPPARAT HENTER 50 MIO. KR.

Neurescue kan med britisk storinvestering komme endnu bredere ud med sit apparat, der nedbringer antallet af dødsfald ved akut hjertestop. (Side 7)

BETALINGSVILLIGHED FOR VÆGTTABSMIDLER OVERRASKER NOVO-TOPCHEF

Novo-topchef Lars Fruergaard Jørgensen er overrasket over, at europæiske forbrugere har været så villige til selv at betale for vægttabsmedicin. Det er ikke blot et amerikansk fænomen. (Søndag)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

MÆRSK-ANSAT HJALP FODBOLDSTJERNE MED AT SMUGLE KOKAIN

En tidligere hollandsk landsholdspiller smuglede ifølge en domsudskrift fra Rotterdam kokain med hjælp fra en ansat i Mærsks tyske rederi. Ifølge den hollandske statsanklager er den korrupte Mærsk-ansatte ikke blevet pågrebet. Det sidste bekræftes indirekte af Mærsk selv. (Side 16-17

DANSKE GREENGO ENERGY VIL REDDE VERDEN MED EN ENERGIPARK TIL 500 MIA. KR.

Danske GreenGo Energy tænker stort med et projekt i Vestafrika, der er på størrelse med Fyn. Det er den eneste mulighed, hvis verden skal nå i mål med den grønne omstilling, siger selskabet. (Side 18)

.\\˙ MarketWire