Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kina: Let aktivitetsnedgang i serviceindustrien i januar

5/2 06:26

Aktiviteten i den kinesiske servicesektor viser let vigende aktivitet i januar, og niveauet lå under det ventede.

Det viser data udarbejdet af Caixin og Markit Economics mandag.

Det private kinesiske PMI for servicesektoren viser en aflæsning på 52,7 i januar mod 52,9 i december.

Økonomerne ventede en januar-aflæsning på 53,0 ifølge estimater fra Bloomberg News.

Torsdag viste Caixins aflæsning fra fremstillingssektoren 50,8 mod 50,8 i december.

Det samlede indeks for industri og service lander dermed på 52,5 i januar mod 52,6 måneden inden.

Den officielle aflæsning for januar viste forleden 49,2 mod 49,0 i december, og økonomernes vurdering på 49,3.

Den officielle måling af aktiviteten i servicesektoren viste samtidig en stigning i aktivitetsniveauet til 50,7 i januar, hvor den måneden før var 50,4.

Økonomerne havde ventet en stigning til 50,6.

Det gav en samlet PMI -aflæsning fra National Bureau of Statistics på 50,9 i januar mod 50,3 i december.

Et indeks over 50 indikerer stigende aktivitet, mens et indeks under 50 peger i retning af aftagende aktivitet.

.\\˙ MarketWire