Nordea OVERBLIK Q4: Lavere kvartalstal end ventet
5/2 07:08
* Den skandinaviske storbank Nordea kom lidt lavere ud af fjerde kvartal end ventet af analytikere. Specielt lavere indtægter ramte resultaterne for både kvartal og år. Det var primært færre handelsindtægter, der ramte. Hovedposten nettorenter og gebyrer var som ventet.
* Indtægterne var mere end 100 mio. euro under det ventede i kvartalet, da de landede på 2915 mio. euro mod ventet 3051 mio. euro. Men det var dog højere end de 2897 mio. euro, der blev opnået i fjerde kvartal 2022.
* Omkostningerne derimod var stort set som ventet. De landede på 1417 mio. euro mod ventet 1428 mio. euro og 1212 mio. euro i kvartalet året før. Påvirket negativt af ikke mindst ændrede regnskabsprincipper.
* Nedskrivningerne på udlån er fortsat relativt beskedne og endte med en udgift på 83 mio. euro mod ventet en udgift på 70 mio. euro og en udgift på 59 mio. euro i fjerde kvartal sidste år.
* Bankens nettooverskud landede i kvartalet på 1106 mio. euro mod ventet 1203 mio. euro. I fjerde kvartal 2022 var nettooverskuddet 1273 mio. euro.
* Udbyttet skuffer. Der foreslås et udbytte på 0,92 euro per aktie for regnskabsåret 2023. Der var ifølge analytikerestimater hos Infront Consensus ventet 0,96 euro. Der blev udbetalt 0,80 euro per aktie for 2022.
* Forventningerne til 2025 er opjusteret. Nu er målet en egenkapitalforrentning i 2025 på "mere end 15 pct." og en omkostningsprocent på 44-46 pct. Tidligere var målet et afkast af egenkapitalen på "over 13 pct." og en omkostningsprocent på 45-47. I 2023 var egenkapitalforretningen 16,9 pct. og omkostningsprocenten 41,9. For indeværende år ventes en egenkapitalforretning på "over 15 pct."
TABEL
Udvalgte tal fra Nordeas regnskab for fjerde kvartal 2023:
Mio. euro | Q4 23 | Q4 23 (e*) | Q4 22 | FY 23 | FY 23 (e*) | FY 22 *) |
Netto renteindt. | 1946 | 1945 | 1641 | 7451 | 7450 | 5664 |
Netto gebyrindt. | 763 | 768 | 785 | 3021 | 3035 | 3186 |
Resultat af poster til dagsværdi | 154 | - | 396 | 1014 | - | 1160 |
Samlede indtægter | 2915 | 3051 | 2897 | 11.743 | 11.886 | 9721 |
Samlede omkostninger | 1417 | 1428 | 1212 | 5238 | 5241 | 4834 |
Resultat f. nedskrivninger | 1498 | 1623 | 1685 | 6505 | 6501 | 4887 |
Nedskrivninger | 83 | 70 | 59 | 207 | 161 | 125 |
Driftsresultat | 1415 | 1553 | 1626 | 6338 | 6340 | 4762 |
Nettoresultat | 1106 | 1203 | 1273 | 4934 | 6477 | 3568 |
Res. pr aktie | 0,31 | 0,35 | 0,34 | 1,37 | 1,39 | 0,95 |
Udbytte (euro) | - | - | - | 0,92 | 0,96 | 0,80 |
(e*) = Estimater indsamlet af Infront Consensus fra op til 18 analytikere.
*) Sammenligningstal korrigeret for overgang til IFRS 19
Forventninger til 2024:
Ved Q4 | |
Egenkapitalforrentning | "Over" 15 pct. |
.\\˙ MarketWire