Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestjysk Bank tæt på fordoblede bundlinjen i 2023

6/2 10:09

En stor fremgang i indtægterne fra de høje renter og en stor tilbageførsel af nedskrivninger har i 2023 tæt på fordoblet overskuddet i Vestjysk Bank og sikret et resultat før skat over forventning.

Som resultat af udviklingen vil banken udbetale 50 pct. af sit overskud i form af udbytte til aktionærerne, fremgår det af bankens regnskab for fjerde kvartal og hele 2023.

Vestjysk Bank løftede i det forgangne regnskabsår sine basisindtægter med næsten 53 pct. til 2182 mio. kr., mens omkostningerne fra driften var stort set uændret på årsbasis.

Dertil har banken kunnet tilbageføre 208 mio. kr. i nedskrivninger, der har bidraget til et overskud før skat på 1378 mio. kr. og en bundlinje på 1035 mio. kr.

Til sammenligning landede resultatet før skat i 2022 på 604 mio. kr., mens nettooverskuddet udgjorde 543 mio. kr.

- Resultatet for 2023 vidner om et år, hvor forretningen præsterer særdeles stærkt. Selvfølgelig betyder det noget, at vi har et normaliseret rentemiljø, men først og fremmest hæfter jeg mig ved, at vores forretningsomfang stiger, og at vi alligevel formår at holde omkostningerne i ro, siger administrerende direktør Jan Ulsø Madsen.

Banken havde selv en forventning om et resultat før skat i 2023 i niveauet 1250-1350 mio. kr.

Det kan dog heller ikke vare ved, varsler Vestjysk Bank i tirsdagens regnskab.

- Banken forventer faldende indtjening i 2024 som følge af lavere afkast på obligationsbeholdningen, normaliserede nedskrivninger og et faldende renteniveau, i takt med at inflationen normaliseres, skriver Vestjysk Bank.

Allerede forud for årsregnskabet havde Vestjysk Bank luftet sin prognose for 2024 om et resultat før skat på 1000-1200 mio. kr. Samme forventning gentages i årsregnskabet.

Vestjysk Bank foreslår i regnskabet et udbytte per aktie på 0,40 kr., eller hvad der svarer til 50 pct. af overskuddet. Banken har en målsætning om at udlodde 25-50 pct. af overskuddet til aktionærerne.

Tabel over Vestjysk Banks årsregnskab for 2023:

Mio. kr.
FY 2023
FY 2022Q4 2023
Q4 2022
Netto renteindtægter
1266841
337
247
Netto gebyrindtægter
596
684
149
167
Basisindtægter
2182
1427
623
478
Basisresultat før nedskrivninger
1199
499
377
247
Resultat før skat
1378
604
472
273
Nettoresultat
1035
543
357
256

Vestjysk Banks forventninger til 2024:

Mio. kr.
Ved FY 2023Før FY 2023
Resultat før skat
1000-1200
1000-1200

.\\˙ MarketWire