Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Boeing, Toyota og Nintendo

7/2 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

BOEING 737 MAX-DØRPANEL MANGLEDE FIRE BOLTE IFØLGE MYNDIGHEDER

Det 737 Max-fly, som fik et dørpanel blæst ud under flyvningen, forlod en Boeing-fabrik mens der manglede fire bolte designet til at sikre dørpanelet, ifølge en foreløbig rapport fra den amerikansk National Transportation Safety Board. (BOEING 737 MAX IN DOOR PANEL BLOWOUT LACKED FOUR BOLTS, REGULATOR SAYS)

ADAM NEUMANN VIL FORSØGE AT KØBE WEWORK UD AF KONKURS

Tidlige topchef af stifter af WeWork, Adam Neumann, vil forsøge at købe koncernen ud af den aktuelle konkurs. Neumann hævder, at han har Wall Street-støtte til at overtage kontrollen over det firma, han blev smidt ud af efter at have genereret tab på milliarder af dollar. (ADAM NEUMANN SEEKS TO BUY WEWORK OUT OF BANKRUPTCY)

KINA ER PÅ NIPPET TIL AT PRODUCERE NÆSTE GENERATIONS CHIP TRODS USA-SANKTIONER

Kinas største chipproducent, SMIC, har oprettet produktionslinjer i Shanghai for at masseproducere næste generations smartphonechips designet af techgiganten Huawei. Produktionen starter allerede i år trods amerikanske bestræbelser på at begrænse Kinas udvikling af avanceret teknologi. (CHINA ON CUSP OF NEXT-GENERATION CHIP PRODUCTION DESPITE US CURBS)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

WOODSIDE ENERGY OG SANTOS DROPPER 57 MIA. DOLLAR FUSION

Woodside Energy og Santos har afsluttet forhandlingerne om en fusion, der kunne have skabt en gasgigant til en værdi af omkring 57 mia. dollar i et sjældent tilbageslag i den globale energisektor. Fusionen skulle udnytte den stigende efterspørgsel efter naturgas som følge af krigen i Ukraine. (WOODSIDE ENERGY, SANTOS END TALKS OVER $57 BILLION MERGER)

ESPN, FOX OG WARNER GÅR SAMMEN OM AT SKABE EN SPORTSSTREAMINGPLATFORM

ESPN, Fox Corp. og Warner Bros. Discovery går sammen om at skabe en supersports-streamingtjeneste, der vil tilbyde indhold fra alle større ligaer i en aftale, der vil omkalfatre sports- og medielandskabet. Tjenesten skal lanceres direkte til forbrugere, som vil være i stand til at streame alle parternes sportsindhold. (ESPN, FOX AND WARNER TEAM UP TO CREATE SPORTS-STREAMING PLATFORM)

TOYOTA INDKASSERER PÅ BLOMSTRENDE HYBRIDSALG

Toyota forudsiger et rekordstort nettooverskud for regnskabsåret, der sluttede marts, på baggrund af et stort salg af hybridbiler på alle koncernens store markeder. Toyota-aktien steg 4,8 pct. i Tokyo og lukkede i rekord. (TOYOTA CASHES IN ON BOOMING HYBRID SALES)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

BOEING STÅR OVER FOR STRENGERE INSPEKTIONER

Chefen for den amerikanske luftfartsmyndighed har lagt yderligere pres på Boeing, da han i en høring i Washington oplyste, at agenturet har udvidet tilsynet med flyproducenten"aggressivt" efter et dørpanel blæste ud under en flyvning blot otte uger efter levering. Kvalitetsproblemerne hos Boeing er uacceptable og kræver yderligere granskning”, lød det. (BOEING TO FACE TOUGHER INSPECTIONS)


FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

MIELE SKÆRER 2700 ARBEJDSPLADSER VÆK

Hvidevareproducenten Miele har varslet drastiske omkostningsbesparende tiltag for at skabe finansiel fleksibilitet på 500 mio. euro årligt fra 2026. Medarbejderne bliver konfronteret med voldsomme nedskæringer, der reducerer arbejdsstyrken med 2700 mand. Fagforeningen IG Metall stritter imod. (WARUM MIELE 2700 STELLEN STREICHT)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

KINESERNE SKÆRPER BILPRISKRIGE I EUROPA – RABATTER PÅ OP TIL 19.000 EURO

Den tyske bilindustri er i krise med faldende ordrer og fulde lagre. Især de kinesiske leverandører tilbyder nu særlige rabatpriser på elbiler. VW trues af tab. (CHINESEN VERSCHÄRFEN AUTO-PREISKAMPF IN EUROPA – RABATTE VON BIS ZU 19.000 EURO)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

NINTENDO HÆVER SALGS- OG RESULTATPROGNOSE EFTER STÆRK INDTJENING

Nintendo har hævet prognosen for Switch-konsolsalg og resultat for året efter at have meldt om bedre end forventet indtjening i fjerde kvartal. Selskabet forventer nu at sælge 15,5 mio. Switch-enheder i regnskabsåret, der slutter i marts. Samtidig hæves forventningen til omsætning, driftsresultat- og nettooverskud. (NINTENDO RAISES SALES AND PROFIT FORECASTS AFTER STRONG HOLIDAY EARNINGS)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

HALVLEDERGIGANTEN TSMC BYGGER ENDNU EN FABRIK I JAPAN MED TOYOTA SOM NY INVESTOR

Halvledergiganten TSMC fremrykker udviklingen af endnu en chipfabrik i Japan med Toyota som ny investor i det japanske produktionsdatterselskab JASM. Det nye anlæg vil blive bygget tæt på det eksisterende anlæg. De er en politisk sejr for premierminister Fumio Shikida, der søger at øge den indenlandske produktion af integrerede kredsløb. (SEMICONDUCTOR GIANT TSMC TO BUILD SECOND PLANT IN JAPAN WITH NEW INVESTOR TOYOTA)

.\\˙ MarketWire