Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Banks kursmål løftet til 200 kr. hos fransk storbank

7/2 06:34

Kursmålet for aktien i Danske Bank er tirsdag blevet sat op med 22 pct. til 200 kr. fra førhen 164 kr. af investeringsbanken Société Générale.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Anbefalingen af aktien gentages på "hold" af analytiker Geoff Dawes. Det nye kursmål indikerer da også et begrænset potentiale på knap 3 pct. i forhold til lukkekursen tirsdag, da aktien faldt 2,4 pct. til 194,70 kr.

Société Générale har haft en neutral anbefaling af aktien i Danske Bank siden slutningen af oktober sidste år, da kursen på aktien lå i 164,60 kr.

Der er registreret 25 finanshuses anbefalinger af aktien i Danske Bank, ifølge Bloomberg News. Heraf er 14 positive, otte er neutrale, og tre er negative.

Det gennemsnitlige kursmål er samtidig på 217 kr., hvilket peger i retning af et kurspotentiale på næsten 12 pct.

.\\˙ MarketWire