Carlsberg leverer stort milliardunderskud trukket ned af Rusland
7/2 08:31
Carlsberg kommer ud af andet halvår med et underskud på 43.932 mio. kr.
Det viser bryggeriets regnskab onsdag morgen.
Det skal ses i forhold til overskud på 4772 mio. kr. i samme periode året før, mens der var ventet et overskud på 2473 mio. kr., viser medianestimater indsamlet af Carlsberg blandt 26 analytikere 17. januar i år.
Ser man på de justerede tal, hvor Rusland er trukket ud af ligningen, leverer selskabet et overskud på 3412 mio. kr. i andet halvår sammenlignet med 4229 mio. kr. i samme del af 2022. Analytikerne havde forudset et justeret resultat på 3068 mio. kr.
Carlsberg nåede i andet halvår 2023 en koncernomsætning på 35.797 mio. kr. mod 34.818 mio. kr. i samme periode året før. Sammenligningstallet er justeret for udviklingen i de russiske aktiviteter, der først blev sat til salg og siden er nedskrevet til nul efter Ruslands beslaglæggelse.
Analytikerne havde ventet en omsætning på 34.488 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Carlsberg blandt 26 analytikere 17. januar i år.
I mængder var der tale om et salg på 60,3 mio. hektoliter i andet halvår mod 49,0 mio. hektoliter i samme del af 2022. Analytikerne havde ventet en salg på 60,1 mio. hektoliter i årets sidste seks måneder.
Carlsberg opnåede et driftsoverskud for halvåret før særlige poster - EBIT - på 4833 mio. kr. mod 5028 mio. kr. i andet halvår 2022. Her var forventningen hos analytikerne 5011 mio. kr.
For hele året har Carlsberg leveret en organisk vækst fra driften på 5,2 pct. mod en forventning fra analytikerne om 5,8 pct. Carlsbergs egen prognose havde spået en vækst på 4-7 pct. organisk fra EBIT.
For hele året blev det justerede overskud 7425 mio. kr., hvor analytikerne havde spået et overskud på 7176 mio. kr.
Nettoresultatet fra det russiske aktiviteter blev for året et tab på 47.748 mio. kr., mens forventningen hos analytikerne var et minus på 404 mio. kr.
.\\˙ MarketWire