Mærsks asiatiske konkurrenter druknet i en sø af rødt efter Mærsks regnskab
9/2 06:37
Mærsks asiatiske konkurrenter og branchefæller inden for containertransport ligger fredag druknet i en sø af rødt efter de dystre udsigter fra den danske rederikæmpe torsdag om, at det nuværende løft i fragtraterne fra uroen i Det Røde Hav vil være fordampet senere på året.
Markedet for containerfragt vil ikke stramme meget herfra, medmindre der er en stigning i den globale efterspørgsel, hvilket vi ser som usandsynligt, skriver Bloomberg Intelligence-analytiker Lee Klaskow ifølge Bloomberg News.
Mærsk bemærkede på telekonferencen efter torsdagens regnskab, at presset på raterne vil blive genoptage i andet halvår, da udbudsvæksten sandsynligvis overstiger efterspørgslen gennem 2025, siger Lee Klaskow.
Mærsks B-aktie dykkede torsdag 14,7 pct. til 10.975 kr., efter at regnskabet for fjerde kvartal skuffede med både tal for fjerde kvartal, prognoser og et suspenderet udbytte.
Her er en oversigt over de asiatiske containerrederiers aktieudvikling fredag:
Rederi | Udvikling i procent fra dagen før |
Mitsui OSK Lines (Tokyo) | -4,2 |
Kawasaki Kisen Kaisha (Tokyo) | -6,2 |
Nippon Yusen KK (Tokyo) | -4,4 |
HMM (Sydkorea) | Lukket |
Evergreen Marine (Taiwan) | Lukket |
Cosco Shipping (Hongkong) | --6,7 |
Orient Overseas (Hongkong) | --8,5 |
Kilde: Bloomberg News.
.\\˙ MarketWire