Internationale aviser med Disney, Shawbrook og SAP
12/2 06:32
FINANCIAL TIMES (FT.COM)
TECHVIRKSOMHEDER HAR NEDLAGT 34.000 JOB I ÅR FOR AT INVESTERE I KUNSTIG INTELLIGENS
Teknikvirksomheder har afskediget 34.000 jobs i år, da de omlægger arbejdsstyrken for at investere i nye områder som kunstig intelligens, der skal drive næste vækstfase. Microsoft, Snap, Ebay og Paypal har hver især skrottet tusindvis af jobs siden starten af januar. (TECH COMPANIES AXE 34,000 JOBS SINCE START OF YEAR IN PIVOT TO AI)
AMERIKANSKE BANKERS OVERSKUD FALDT 45 PCT. I DE SIDSTE MÅNEDER AF 2023
Overskuddet i den amerikanske banksektor faldt med næsten 45 pct. på årsbasis i fjerde kvartal 2023, på trods af at presset på forbrugerne lettede, og tilliden til, at den amerikanske økonomi ville undgå en kortsigtet recession, steg. (US BANKING PROFITS PLUNGED 45% IN FINAL MONTHS OF 2023)
TODS VIL AFNOTERES FRA BØRSEN I MILANO
Den italienske luksustaske- og skoproducent Tods har planer om at blive afnoteret i henhold til en aftale med det LVMH-støttede kapitalfond L Catterton. Dermed afsluttes mere end to årtier som børsnoteret virksomhed på børsen i Milano. (TOD’S PLANS TO DELIST FROM MILAN STOCK EXCHANGE)
WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)
RIVALER TÆT PÅ AFTALE OM AT SKABE OLIE- OG GASGIGANT
Konkurrenterne Diamondback Energy og Endeavor Energy Resources er ved at lægge sidste hånd på en fusion, der vil skabe en olie- og gasgigant til en værdi af mere end 50 mia. dollar. Høje oliepriser og et kapløb om at få fat i de bedste områder fremmer konsolideringen i energisektoren. (PERMIAN RIVALS NEAR DEAL TO CREATE $50 BILLION OIL-AND-GAS BEHEMOTH)
DYR AKTIONÆRKAMP PÅ VEJ TIL DISNEY
To aktivist-hedgefonde - Nelson Peltzs Trian Fund Management og den mindre Blackwells Capital - går hver for sig i infight med Disney for at få pladser i bestyrelsen og udfordre topchef Bob Igers strategi. Det forventes at blive den dyreste aktionærkamp nogensinde. (THE PRICIEST SHAREHOLDER FIGHT EVER IS HEADED TO DISNEY’S BOARDROOM)
DEFLATIONEN STRAMMER SIT GREB I KINA
Deflationen er ved at bide sig fast i Kina, hvor forbrugerpriserne i januar faldt i højeste hastighed i mere end 14 år - et tydeligt symptom på en voksende økonomisk utilpashed, som skaber problemer for den globale økonomi. Kina står over for en voksende risiko for at glide ind i en længerevarende periode med faldende priser, som bliver sværere at vende, jo længere den varer. (IN CHINA, DEFLATION TIGHTENS ITS GRIP)
THE TIMES (THETIMES.CO.UK)
SHAWBROOK UNDERSØGER NOTERING I LONDON
Private equity-ejerne bag detailbanken Shawbrook genopliver planerne om en notering i London. City-investorer er blevet hørt i forbindelse med en mulig børsnotering af banken, som blev købt af BC Partners og Pollen Street Capital for 868 mio. pund i 2017. (SHAWBROOK OWNERS EXPLORE FLOAT IN BOOST FOR LONDON STOCK MARKET)
FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)
SAP ERSTATTER PLATTNERS EFTERFØLGER I BESTYRELSEN
Europas største softwareproducent SAP og bestyrelsesformand Punit Renjen går overraskende hver til sit. Amerikaneren, der skulle efterfølge medstifter Hasso Plattner, fratræder sit mandat på generalforsamlingen i maj. SAP præsenterede tidligere Nokia-chef Pekka Ala-Pietilä som afløser. (SAP TAUSCHT PLATTNER-NACHFOLGER IM AUFSICHTSRAT AUS)
HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)
RUSSISK MILITÆR SIGES AT BRUGE ELON MUSKS STARLINK-SATELLITTJENESTE
For Ukraine er Starlink-internettjenesten stærkt værdifuld i forsvaret mod Rusland. Nu viser det sig, at russerne også bruger teknologien. (RUSSISCHES MILITÄR SOLL ELON MUSKS SATELLITENDIENST STARLINK NUTZEN)
THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)
STORE JAPANSKE VIRKSOMHEDER HAVDE HØJERE INDTJENING I PERIODEN APRIL-DECEMBER
Ud af 786 virksomheder i det brede Topix-indeks, der har annonceret resultater for årets førte tre kvartaler af virksomhedsårets, rapporterede 455 virksomheder et højere nettooverskud. (MAJOR JAPANESE FIRMS POST HIGHER EARNINGS IN APRIL-DECEMBER PERIO)
.\\˙ MarketWire