Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Coloplast-analytiker spår opjustering senere på året

12/2 09:24

Coloplast har fået en stærk start på året, og det har fået Jyske Bank til at sætte næsen op efter en opjustering.

Det fremgår af en analyse fra banken oven på regnskabet for første kvartal, der blev lagt frem fredag.

Her blev afsløret en højere vækst end ventet, mens presset fra lønninger og andre omkostninger også er begyndt at bevæge sig i den rigtige retning. Det blev taget god imod af investorerne, der sendte aktien op med knap 10 pct. til 891 kr. på regnskabsdagen.

- Investorerne poppede champagnen, konstaterer Jyske Banks senioranalytiker Henrik Hallengreen Laustsen i en analyse fra banken.

Og det kan blive aktuelt igen senere på året, hvor han spår en opjustering.

- Vi noterer os, at ledelsen var særdeles positive omkring indtjeningen og vurderer, at en opjustering kunne komme i forbindelse med regnskabet for andet kvartal, skriver han i analysen.

FORVENTER MERE VÆKST

Den gode start på året kombineret med en positiv ordlyd omkring det kinesiske marked og lanceringen af engangskatetret Luja får derfor banken til at skrue op for sine vækstforventninger til selskabet.

Jyske Bank venter nu en organisk vækst i regnskabsåret 2023/24 på 8 pct. mod tidligere 7,7 pct., mens forventningerne til EBIT-marginen sættes op til 28,2 pct. fra tidligere 27,6 pct.

Coloplast venter selv en organisk vækst på omkring 8 pct. i fast valuta og forudser en EBIT-margin på 27-28 pct.

Det danske medicoselskab leverede i sit første kvartal af det skæve regnskabsår en organisk salgsvækst på 7,5 pct. mod forventet 7,3 pct. og en EBIT-margin på 27,6 pct. mod ventet 26,8 pct.

- Ovenpå flere skuffelser i 2023 og forventningen om en svag start var resultatet en forløsning, investorerne havde ventet på, skriver Jyske Bank.

Banken har efterfølgende hævet sit kursmål for aktien til 925 kr. fra 830 kr. og har anbefalingen "hold".

.\\˙ MarketWire