Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Inflationen i USA standhaftig: Aftager mindre end ventet

13/2 14:38

Inflationen i USA aftog i januar mindre end ventet til 3,1 pct. fra 3,4 pct. i december.

Økonomerne havde ventet et større dyk i inflationen til 2,9 pct. i tirsdagens opgørelse fra det amerikanske statistikbureau, U.S. Bureau of Labor Statistics.

Ser man på kerneinflationen, der fraregner fødevarer og energipriser, var prisstigningstakten uændret på 3,9 pct. på årsbasis. Her var der ventet et fald til 3,7 pct.

Månedsstigningstakten i kerneforbrugerpriserne opgøres til 0,4 pct., hvilket faktisk er den største stigning i otte måneder. Økonomerne havde "kun" ventet en stigning på 0,3 pct. i kerneforbrugerpriserne fra måneden før.

Den overordnede inflation i USA toppede i juni 2022 i 9,1 pct., men siden har en række pengepolitiske stramninger medvirket til at presse inflationen ned. Kerneinflationen toppede lidt senere - i september 2022 på 6,6 pct.

.\\˙ MarketWire