Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Gasprisen i laveste niveau siden juli sidste år

15/2 16:12

Prisen på europæisk gas er i denne uge faldet til det laveste leje i mere end et halvt år.

I fredags var prisen på den europæiske gasfuture 27,11 euro per megawatt-time. Men i denne uge har prisen været helt nede i 24,85 euro per megawatt-time. Torsdag stiger prisen dog med 1,6 pct. til 25,25 euro.

Gasprisen har dog ikke ligget så lavt siden juli sidste år.

Det er blandt andet mildt vintervejr samt store lagre, der får prisen til at falde. Og da de to kommende uger umiddelbart ser ud til at ligge over gennemsnitstemperaturen, kan prisen komme endnu mere under pres.

- Der kan forekomme korrektioner i opadgående retning - men overordnet er den fundamentale situation fortsat "bearish" (negativ), skriver Energi Danmark i sin daglige kommentar til udviklingen.

- Kontinentet ser ud til at komme igennem vinteren med rigelige gasforsyninger og mulighed for at begynde den næste varmesæson i en komfortabel situation. Det vil kræve koldere vejrprognoser eller uforudsete geopolitiske begivenheder, hvis den nedadgående tendens skal stoppes, fremgår det af dagens opdatering.

Samtidig påpeger Energi Danmark, at man anser "yderligere prisfald for sandsynlige".

.\\˙ MarketWire