Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med NKT, FLSmidth og Novo Nordisk

22/2 06:32

BØRSEN

EU-POLITIKERE ØNSKER INDGREB MOD FRAGT GENNEM RUSLAND

Virksomheder sender mere gods ad russiske jernbaner. Det er lovligt, men reglerne bør ændres, mener politikere. (Forside, side 4)

LUNAR TRUES AF KÆMPE KRAV - REJSER 200 MIO. KR.

Lunar har hentet 200 mio. kr. i frisk kapital fra investorerne. Selskabet afviser, at kapitalrejsningen relaterer sig til den erstatning, en norsk ret har påbudt banken at betale. Lunar har anket dommen. (Side 10)

NKT FORDOBLER SALGET PÅ FEM ÅR MED LANGT MERE VÆKST I VENTE

Ordrer til en værdi af mere end 80 mia. kr. og en organisk vækst på 36 pct. i 2023 foruden rekordhøj indtjening. Det er virkeligheden hos NKT, der længere fremme aner konturerne af en markant større virksomhed. (Side 12)

FLS-CHEF SER MINEOPSVING ALLEREDE I 2025

2024 ventes at give en dykkende omsætning i FLS, men det vender i 2025, vurderer FLS-boss Mikko Keto. (Side 15)

EU VIL SLÆKKE PÅ KRAV TIL PRESSET TELEBRANCHE

EU har for mange teleselskaber, der tjener for lidt, mener EU-Kommissionen og lægger op til reform og fusion. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

ATP HAR VÆRET KRITISERET I ÅREVIS: LAV DEN OM, ELLER SÆT ATP FRI

Professor Jesper Rangvid har i ti år været kritisk over for, hvordan den obligatoriske pensionsopsparing i ATP bliver investeret. Nu kommer han sammen med en tidligere Danica-topchef med to forslag til, hvad der skal ske med ATP. (Forside, side 4-5)

KÆMPE BØDE PÅ VEJ TIL APPLE

Fire år efter Spotifys klage over ikke at måtte fortælle brugerne, at de kunne spare penge ved at købe abonnement uden om Apples netbutik, står den amerikanske techgigant til at få sin første konkurrencebøde. (Side 9)

UNGE KOMMER TIL AT SPARE FOR MEGET OP TIL PENSION

De unge skal blive mange flere år på arbejdsmarkedet, og derfor kommer de til at spare for meget op til pension, viser nye beregninger. Men den store opsparing giver også de unge en række fordele. (Side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

STORE KAPITALFONDE VENTER ET ØGET SALG AF VIRKSOMHEDER I ÅR

I de seneste to år har markedet for virksomhedshandler været frosset fast. Afstanden mellem køberes og sælgeres opfattelse af den rigtige pris er stor. I 2024 vil der imidlertid blive handlet flere virksomheder, vurderer chefer for kapitalfonde. (Forside, side 6)

LUNAR REJSER 200 MIO. KR. MIDT I JURIDISK SLAGSMÅL

Lunar vil nu til at give overskud, fortæller bankens direktør midt i en tid med en erstatningsdom og kapitalrejsning. (Side 2)

FLSMIDTH STYRKER OVERSKUD TRODS FALDENDE CEMENTSALG

Den danske ingeniørkoncern FLSmidth tjente i 2023 knap en halv milliard, hvilket er 39 pct. mere end året før. Færre ordrer på cement øger afstanden til at være en markant spiller i cementindustrien. (Side 7)

LANG VEJ TIL LIGESTILLING PÅ LEDELSESGANGENE I DE STØRSTE SELSKABER

Store danske virksomheder har fremlagt diversitetsmål for deres øverste ledelse. Men ikke engang den største duks i klassen af C25-virksomheder, Novo Nordisk, får topkarakterer, hvis det står til professor. (Side 10-11)

POSITIVE OVERRASKELSER HAR LØFTET AKTIERNE, MEN NYE TIDER KAN VENTE

Gennem mere end et år har den amerikanske økonomis styrke overrasket, hvilket har løftet aktiemarkedet i USA til nye rekordniveauer. Men det er ikke sikkert, det fortsætter. (Side 12)

.\\˙ MarketWire