Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Ørsted, ISS og Bavarian

23/2 06:32

BØRSEN

ØRSTED HAR LÆRT AF KRISEN

Ørsted vil genoprette investorernes tillid til virksomheden. Det er tid til at se fremad. Men det er også vigtigt at se bagud. Topchefen Mads Nipper fortæller, hvad han har lært af Ørsteds krise. (Forside, side 14-15)

STORINVESTOR VILLE IKKE SENDE FLERE PENGE TIL LUNAR

En storinvestor deltog ikke i seneste kapitaltilførsel i Lunar. Andre investorer vil ikke svare på, om de vil deltage i kapitaludvidelsen. (Side 2)

INVESTORER MÅBER OVER NVIDIA

Nvidia blæser alle forventninger til regnskab og nye mål bagover. Kun efterspørgslen kan give Nvidia udfordringer, mener Danske Bank. (Side 4)

ISS-TOPCHEF VARSLER YDERLIGERE PRISSTIGNINGER

Prisstigninger har givet ISS den største omsætningsvækst nogensinde, og topchefen vil også fordyre servicer i år. (Side 10)

INVESTORER KRÆVER KLAR PLAN FRA BAVARIAN

Trætte investorer kræver en klar plan fra Bavarian Nordic når den danske vaccinevirksomhed mandag holder sin første kapitalmarkedsdag i flere år. (Side 12)

DANISH AGRO MISTER 55 PCT. AF RESULTATET PÅ NEDTUR

Ensidigt fokus på landbruget kostede grovvarekæmpen Danish Agro dyrt i et år med prisfald på korn og meget høje renter. (Side 24)

CBRAIN TÆT PÅ FORDOBLET BUNDLINJEN I 2023

Cbrain har medvind og gør nu klar til det amerikanske marked. Sidste år voksede omsætningen 27 pct. til 239 mio. kr. (Side 26)

BERLINGSKE BUSINESS

JOBFESTEN HAR IGEN SAT CHEFØKONOMER I SKAMMEKROGEN

Økonomer på stribe var helt sikre på, at jobfesten måtte slutte, men tog for andet år i træk fejl af et helt afgørende tal i dansk økonomi. Beskæftigelsen bliver bare ved med at sætte rekord, og nu er det tid til selvransagelse. (Forside, side 4-5)

NORSK GIGANTISKE STATSFOND ER SOM EN ÅBEN BOG - DANSKERNES ER KLAPPET I

Den norske oliefond, der står for at investere landets enorme olie- og gasindtægter, er et klasseeksempel på, hvordan man forvalter offentlige midler. Ifølge to eksperter kunne danske ATP lære meget af gigantfonden. (Side 6)

PRISERNE STÅR TIL AT FALDE I LANDETS SUPERMARKEDER

De næste måneder vil priserne på fødevarer i detailhandlen formentlig generelt begynde at falde, lyder spådommen fra Danmarks Statistik, cheføkonom og branchens to største aktører, Salling Group og Coop. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

MANGE VIRKSOMHEDER VIL SÆLGE FRA FOR AT STRØMLINE KAPITAL OG KOMPETENCER

Flere store danske virksomheder vil af med forretningsben, der adskiller sig fra kernekompetencerne. Eksperter kalder det et tegn på en verdensøkonomi i afmatning, eller på vej mod vanskeligere tider, når vidtforgrenede forretninger går på slankekur. (Forside, side 6-7)

REGERINGEN SÆNKER LOFT OVER KONTANTKØB TRODS MANGLENDE DOKUMENTATION PÅ EFFEKT

Den Europæiske Centralbank spiller sig på banen i SVM-regeringens kamp for at indskrænke betaling med kontanter i butikker og forretninger. Tiltaget skal styrke værnet mod hvidvask, men den forklaring køber Den Europæiske Centralbank ikke. (Side 8)

RUSSISK GASKRISE ØGEDE FOKUS PÅ GRØN OMSTILLING

To år efter Europa blev kastet ud i en gaskrise, kan selskaber ånde lettet op. Der er alternative energiforsyninger på plads, hvis noget lignende skulle ske igen, og de største selskaber har fremrykket deres grønne planer. (Side 10-11)

.\\˙ MarketWire