Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens aviser med Danske Bank, Bankinvest og ATP

26/2 06:32

BØRSEN

LUNAR BANK I DYBE PROBLEMER – OVERHOLDER IKKE SOLVENSKRAVET

Lunar Bank kan lige nu ikke leve op til det helt centrale krav, der kræves til at drive en bank: solvenskravet. Det skyldes, at Finanstilsynet fredag eftermiddag hævede bankens solvenskrav fra 17,6 pct. til 37,6 pct., fordi Lunar skal have 416 mio. kr. i baglommen, hvis banken taber en anke af en dom fra byretten i Oslo. (Forside, side 4)

DANSK EKSPORT TIL RUSSISKE TRANSITLANDE EKSPLODERER

Erhvervsstyrelsen er særligt opmærksom på det store boom i den danske eksport til russiske transitlande. Ifølge ekspert har sanktioner lav effekt. (Side 12-13)

FIRMAER RISIKERER AT BRYDE SANKTIONER MED FRAGT I RUSLAND

Det er som udgangspunkt ikke ulovligt at fragte gods ad jernbane gennem Rusland, men virksomheder risikerer alligevel at bryde sanktioner. (Side 14)

KRISESTAB VIL BRUGE TYSK MODEL FOR VEDVARENDE ENERGI

Tyskland har brugt nødretten til at få fart på udrulning af solceller og vindmøller. Det kan skære år af ventetiden, siger Nana Bule, formand for regeringens energikrisestab. Regeringen er på vej med muligheden. (Side 16)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSK ØKONOMI STÅR OVER FOR ALVORLIGE PROBLEMER - TITUSINDER ER UDEN EN PENSIONSOPSPARING

Blandt danskere mellem 25 til 59 år er det 12,5 pct., som slet ikke afsætter penge til den tredje alder. Det giver den danske økonomi to alvorlige problemer, der rammer os alle. (Forside, side 4-5)

POLITIKERNE ER TAVSE EFTER EKSPERTERS HÅRDE KRITIK AF ATP'S INVESTERINGER

Allerede år inden ATP tabte 64,5 mia. kr. havde to fremme kritikere forudset, hvor galt det kunne gå. I år ser de sig nødsaget til at påpege udfordringerne for danskernes tvungne pensionsordning endnu en gang. (Side 8-9)

FINANSTILSYNET: BANKER PÅ STRIBE BRYDER REGLERNE FOR LUKRATIVE BONUSORDNINGER

Bankerne har ifølge Finanstilsynet mere end svært ved at leve op til reglerne for bonusser og lønninger til deres ansatte. Ingen af de 15 undersøgte banker havde helt styr på området. (Side 9)

DANSKE BANKS BESTYRELSE VIL HAVE 20 PCT. MERE I LØN

Danske Banks bestyrelse vil have 20 pct. mere i løn. Hvis bestyrelsens forslag bliver vedtaget, vil basishonoraret til de menige bestyrelsesmedlemmer fra 660.000 kr. til 790.000 kr. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

SELVSTÆNDIGHED SKAL SIKRE BANKINVEST VOLDSOM VÆKST EFTER AFVIST FUSIONSTILBUD

Med en ny strategi vil kapitalforvalteren Bankinvest bevare sin selvstændighed og kapre markedsandele. Målet er markant vækst og øget indtjening de kommende år. (Side 16-17)

REKORD TIL JAPANSKE AKTIER EFTER 34 ÅRS VENTETID

Japanske aktier har i årtier haltet efter det brede aktiemarked, men det seneste år har de overhalet alle indenom – og efter 34 års ventetid har de slået deres kursrekord. (Side 18-19)

.\\˙ MarketWire