Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Detailsalget i januar højere

28/2 09:07

Detailsalget i Danmark steg i januar med 0,4 pct. set mod måneden før. I december sidste år faldt detailsalget 0,9 pct. - revideret fra minus 1,1 pct. i den tidligere opgørelse. Men ellers er det steget det sidste halve års tid.

Det påpeger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre.

Han forklarer væksten i detailsalget med de højeste lønstigninger i 15 år og fortsat stigende beskæftigelse.

Den samme forklaring giver hans kollega seniorøkonom Kristian Skriver i Dansk Erhverv.

Han ser det som godt nyt for de 24.500 danske detailbutikker, at salget steg i januar og fremhæver, at det i januar i år er 4,9 pct. større end januar sidste år.

Dansk Erhverv venter, at detailsalget vil stige i 2024 på ryggen af høj indkomstfremgang og det forhold, at danskernes opsparinger er store "ovenpå flere år, hvor der er blevet holdt igen med forbruget".

- De største udfordringer for detailhandlen er, at forbrugertilliden stadig er negativ, samt at markant større renteudgifter trækker råderum ud af budgettet for mange boligejere, vurderer Kristian Skriver.

.\\˙ MarketWire