Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Unibrews drift i fjerde kvartal overrasker positivt

29/2 06:34

Danmarks næststørste bryggerikoncern, Royal Unibrew, har set driften vokse i fjerde kvartal, og overraskede samtidig analytikerne positivt.

Det viser en meddelelse onsdag eftermiddag.

- På trods af en udfordrende start på året og dårligt sommervejr lykkedes det at skabe stigende momentum i løbet af året, siger Lars Jensen, topchef i Royal Unibrew, i meddelelsen.

Unibrew omsatte i oktober, november og december for 3444 mio. kr., mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Unibrew selv havde ventet 3449 mio. kr.

Driftsresultatet før renter og skat (EBIT) endte på 421 mio. kr., mens analytikerne havde ventet 409 mio. kr.

I fjerde kvartal 2022 blev omsætningen 2818 mio. kr., så der var altså en vækst på 22 pct. i fjerde kvartal 2023, og driftsresultatet udgjorde 306 mio. kr.

For hele året leverede selskabet en omsætning på 12.927 mio. kr., som var på linje med det ventede. Driften, EBIT, løb op i 1638 mio. kr., hvor der var ventet 1626 mio. kr. Nettoresultatet blev samtidig på 1095 mio.kr., hvilket var en nedgang fra 1491 mio. kr. i 2022.

- Organisk EBIT-vækst i fjerde kvartal nåede bemærkelsesværdige 29 pct., hvilket sikrede, at vi komfortabelt endte inden for vores vejledende EBIT-interval, lyder det også fra topchef Lars Jensen.

Royal Unibrew vil i første omgang ikke udbetale et udbytte for 2023, men vil anmode om forhåndsbemyndigelse til en dividendebetaling på 14,5 kr. per aktie senere på året.

- Som følge af opkøb, stigende rentesatser og et ustabilt miljø foreslår vi, at bestyrelsen udskyder udbetalingen af udbytte til vores aktionærer indtil efter højsæsonen, hvor vi genererer størstedelen af vores likviditet. På den måde reducerer vi mængden af rentebetalinger og forbedrer vores økonomiske fleksibilitet så hurtigt som muligt, samtidig med at vi opretholder et udbytte til aktionærerne, hedder det i årsregnskabet.

Bryggerikoncernen venter igen i 2024 fremgang på toplinjen, som ses vokse med 16 pct. til 15 mia. kr., mens driftsoverskuddet (EBIT), ses vokse med 10-19 pct. til 1800-1950 mio.kr.

Tabel over Royal Unibrews regnskab for fjerde kvartal 2023:

Mio. kr.
Q4 '23:
Q4 '23(e):
Q4 '22:
FY '23:
FY '23(e):
FY '22:
FY '24(e):
Omsætning
3444
3449
2818
12.927
12.922
11.487
14.791
Organisk vækst (%)
6
10
3
4
5
11
4
Organisk volumenvækst (%)
2
3
-2
-3
-3
1
2
EBIT
421
409
306
1638
1626
1516
1930
EBIT-margin (%)
12,2
11,9
10,9
12,7
12,6
13,2
13,0
Nettoresultat246
264
184
1095
1121
1491
1323
Udbytte/aktie
-
-
-
0
-
14,5
-

(e) = gennemsnitsestimater indsamlet af Royal Unibrew selv inden regnskabet.

Unibrews forventninger til 2024:

Mio. kr.
Ved FY '23:
Omsætning
ca. 15.000
EBIT
1800-1950

.\\˙ MarketWire