Forskellig måling af aktivitet i Kinas i fremstillingssektor
1/3 06:34
Aktiviteten i den kinesiske fremstillingssektor stritter i begge retninger ved sammenligning mellem data udarbejdet af Caixin og Markit Economics og National Bureau of Statistics i Beijing.
Begge data er offentliggjort fredag morgen, og hvor den private aktivitetsaflæsning ligger på et stigende niveau over balancepunktet mellem udvidelse og sammentrækning, falder den officielle aflæsning under.
Caixin/Markit Economics' aflæsning for februar viser 50,9 mod 50,8 i januar.
Økonomernes vurdering inden offentliggørelsen lød på 50,7 ifølge estimater fra Bloomberg News.
Den officielle måling af aktiviteten i fremstillingssektoren fra National Bureau of Statistics viser et fald i aktiviteten i februar til 49,1 fra 49,2 i januar.
Aflæsningen lever dog op til forventningerne, idet økonomernes vurdering inden offentliggørelsen lød på en aflæsning på 49,0.
Den officielle måling omfatter også aktiviteten i servicesektoren, der til gengæld er i ekspansionsniveau og stadig på vej op.
Den officielle måling i servicesektoren steg til 51,4 i februar fra 50,7 i januar.
Økonomerne havde ventet en uændret aflæsning på 50,7 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.
Samlet giver det overordnet PMI-aflæsning fra National Bureau of Statistics på 50,9 i februar, hvilket også var tilfældet i januar.
Data for serviceindustrien og den samlede aflæsning fra Caixin/Markit Economics offentliggøres tirsdag.
.\\˙ MarketWire