Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/middag: Rentestilhed frem mod større makrobegivenheder

4/3 11:55

Et beskedent rentehop i den indledende obligationshandel mandag morgen på 2 basispoint er hen over formiddag næsten fordampet, og ved middagstid handles den tiårige danske toneangivende statsobligation med en rente på 2,48 pct., som er 1 basispoint højere end niveauet ved børslukketid fredag eftermiddag.

Bortset fra data om de danske valutareserver i februar og et par taler af medlemmer af centralbanken Federal Reserve i USA og Den Europæiske Centralbank er mandag fattig på makrobegivenheder.

Men det er resten af ugen ikke.

Det absolutte højdepunkt er rentemødet i Den Europæiske Centralbank på torsdag. Og dagen efter kommer den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for februar, som ventes at vise en tilgang af 200.000 nye job uden for landbruget. Måneden før blev der skabt 353.000 nye job uden for landbruget.

De gennemsnitlige timelønninger ventes at vise en stigning i februar på 0,2 pct. på månedsbasis.

Forinden kan handlerne tirsdag holde øje med åbningen af den kinesiske Folkekongres, hvor de kinesiske ledere diskutere sig frem til dette års vækstmålsætning, og hvordan målsætningen kan og skal nås. I 2023 var målsætningen en vækst på omkring 5 pct., hvilket blev indfriet med en økonomisk vækst på 5,2 pct.

.\\˙ MarketWire