Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Søren Pape bliver bisat i Viborg Domkirke lørdag klokken 11

4/3 14:10

Bisættelsen af Søren Pape Poulsen vil finde sted i Viborg Domkirke lørdag den 9. marts klokken 11.

Det oplyser De Konservative til Ritzau.

Søren Pape Poulsen har en nær tilknytning til Viborg, hvor han havde bopæl, og hvor han i en årrække var borgmester.

Den konservative formand afgik ved døden lørdag, efter at han fredag blev ramt af en hjerneblødning under et hovedbestyrelsesmøde i partiet.

Siden da er det strømmet ind med kondolencer, ligesom borgere i Viborg har lagt blomster ved hans bopæl.

Blandt andet har statsminister Mette Frederiksen (S) kaldt ham for et "lattermildt og ordentligt menneske".

I partiet har der været stor sorg. Politisk ordfører Mette Abildgaard (K) sagde søndag til TV 2, at partiet var i en choktilstand.

- Vi bruger noget tid på at samles og mindes, og så skal vi have Søren godt lagt i jorden, og det vil vi gøre vores bedste for at gøre i Sørens ånd.

Søren Pape Poulsen var formand for De Konservative i cirka ti år.

/ritzau/