Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Stille start i sigte med fokus på inflationstal og ISM

5/3 07:11

Et par nøgletal har mulighed for at sende renterne en tur i rutsjebanen tirsdag, hvor renten ventes at åbne omkring mandagens lukkeniveau.

Målt på rentebevægelserne var mandag aften forholdsvis stille, hvor slutfacit på det amerikanske obligationsmarked blev en rentestigning på 3 basispoint til 4,21 pct. for den tiårige statsobligation.

Det er også niveauet tirsdag morgen på obligationsmarkedet i Tokyo samt niveauet mandag eftermiddag, da de danske obligationshandlere forlod handelsbordet.

Herhjemme udviklede renten på den toneangivende tiårige statsobligation sig også helt fladt i forhold til fredag i 2,47 pct.

Det første af dagens potentielt rentepåvirkende nøgletal er opgørelsen over producentpriserne for eurozonen, der præsenteres klokken 11.

Især faldende energipriser har medført kraftige årsvise fald i producentpriserne, der i december nåede 10,6 pct. I tirsdagens opgørelse for januar ventes et årsvist fald på 8,1 pct.

Fortsat faldende producentpriser vil ifølge seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank indikere, at inflationspresset vil fortsætte med at aftage og er faldet større end ventet, kan det presse renterne ned, vurderer seniorøkonomen.

Tirsdag eftermiddag klokken 16 rettes blikket mod den anden side af Atlanten, hvor den amerikanske servicesektor kommer under lup med ISM's opgørelse for februar.

Her venter økonomer adspurgt af Bloomberg News et mindre fald til 53,0 fra 53,4 i januar, og derved vil niveauet blive fastholdt over 50, der er skillelinjen mellem fremgang og tilbagegang.

- Den høje fart i økonomien har udskudt rentenedsættelser, og sandsynligheden for scenariet med høje renter i lang tid er igen stigende. Scenariet kan blive endnu mere sandsynligt, hvis ISM-indekset for servicesektoren stiger kraftigt i februar, skriver Sydbanks seniorøkonom, der vurderer, at det kan presse renterne op.

De kommende dage byder på flere potentielle rentetriggere i form af onsdagens tale fra den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, der taler i Kongressen, torsdagens rentemøde hos ECB samt fredagens amerikanske jobrapport.


.\\˙ MarketWire