Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Novo Nordisk, Topsoe og Flying Tiger

5/3 06:32

BØRSEN

INVESTORER: NOVO SKAL SKITSERE FREMTIDENS VÆKSTREJSE

Novo Nordisk skal adressere kapacitetsproblemer og forsikre om, at førerpositionen kan fastholdes, siger investorer forud for torsdagens kapitalmarkedsdag. (Forside, side 16-17)

EJERE ÅBNER FOR AT SÆLGE EN DEL AF FLYING TIGER

Ejerne af Flying Tiger Copenhagen overtog kæden i krise i 2021, men nu har de tre tidligere Axcelpartnere foretaget et offensivt træk og hyret investeringsbanken Carnegie til at finde en medejer. (Side 2)

TOPSOE FÅR REKORDHØJ OMSÆTNING

Omsætningen bragede op hos industriselskabet Topsoe sidste år, men i 2024 står salget til at falde. Det (Side 12)

BERLINGSKE BUSINESS

JURAPROFESSOR ANGRIBER BANKERS NEJ TIL INVESTERING I VÅBENAKTIER

Professor Frederik Waage vil skabe debat om bankernes berøringsangst over for investeringer i våben i lyset af den skærpede usikkerhed i verden, efter hans bank ifølge ham har afvist at lade ham investere i branchen af etiske årsager. (Forside, side 6-7)

INVESTORER MISTER MILLIARDER I BELLABEAT

Selskabet Bellabeat lignede et sandt guldæg for investeringsfonden Nordic Eye. Men efter flere måneder med kritiske historier er værdien af Bellabeat pludselig blevet sænket med 18 mia. kr. (Side 4-5)

EU STRAFFER APPLE MED MILLIARDBØDE

Apple har fået en bøde på 1,8 mia. euro af EU-Kommissionen i en konkurrencesag, der er anlagt af musikstreamingtjenesten Spotify. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSK INDUSTRI MELDER PAS TIL KLIMAINITIATIV

Mens medlemmer presser på for nye, ambitiøse klimakrav til byggebranchen, forsøger Dansk Industri at påvirke politikerne til at vedtage nogle mindre ambitiøse krav. (Forside, side 4)

TOPCHEFERNES NYE FORM FOR BONUS VÆKKER SKEPSIS OG KRITIK

Det er for let for mange topchefer at gøre sig fortjent til en bonus relateret til CO2 og diversitet. Målene er for vage, og lønpakkerne for uigennemskuelige, lyder kritikken fra eksperter. (Side 8)

ØKONOMIEN OG DENS MANGE PROBLEMER STÅR HØJT PÅ DAGSORDENEN I KINA

Den Nationale Folkekongres går i gang i dag. Begivenheden giver et indblik i Det Kommunistiske Partis planer for det kommende år og det er økonomien, der står højest på dagsordenen. (Side 10)

.\\˙ MarketWire