Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Coloplast: Britisk konkurrent hæver omsætningsprognosen på mellemlang sigt

6/3 08:16

Det britiske medicoselskab Convatec, der konkurrerer med danske Coloplast på flere forretningsområder, har hævet sine mellemlange forventninger til den organiske vækst.

På mellemlang sigt hæver Convatec forventningerne til den organiske omsætningsvækst til 5-7 pct. om året fra tidligere ventet 4-6 pct.

Det sker i regnskabet for 2023, hvor den samlede omsætning helt som ventet landede på 2,14 mia. dollar.

Divisionen Advanced Wound Care, der konkurrerer med Coloplasts division Avanceret Sårpleje, leverede en omsætning på 695,3 mio. dollar mod ventet 685,5 mio. dollar.

Convatecs stomiforretning landede en omsætning på 608,3 mio. dollar mod ventet 600,3 mio. dollar, mens kontinensforrentingen fik en omsætning på 457,2 mio. dollar mod ventet 465,6 mio. dollar.

Den justerede driftsindtjening steg 6,9 pct. til 431,8 mio. dollar, hvilket var på linje med analytikerkonsensus på 432,1 mio. dollar.

For 2024 venter Convatec en organisk vækst på 5-7 pct., hvor analytikerne havde sat næsen op efter 6,1 pct., mens driftsmarginen ses nå mindst 21 pct. mod ventet 21,6 pct.


.\\˙ MarketWire