Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Hudplejekoncern med dansker som topchef går på børsen i Schweiz

6/3 15:50

Den schweiziske hudplejekoncern Galderma med danskeren Flemming Ørnskov som topchef er på vej på børsen i Schweiz. Selskabet går ifølge finansavisen Financial Times efter at rejse 2,3 mia. dollar, eller 15,75 mia. kr., i forbindelse med børsnoteringen.

Galderma, der sælger midler til behandling af hudlidelser som akne og også injektioner til udglatning af rynker, kan blive noteret allerede i denne måned, oplyser Flemming Ørnskov til Financial Times.

Størstedelen af provenuet fra en børsnotering vil gå til at betale og refinansiere lån.

Galderma blev oprindeligt født som et joint venture mellem fødevarekoncernen Nestlé og kosmetikvirksomheden LÓreal, men er siden overtaget af et konsortium med den svenske børsnoterede kapitalfond EQT i spidsen.

Hudplejekoncernen omsatte for over 4 mia. dollar sidste år og leverede et driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA på 942 mio. dollar.

Anonyme kilder fortalte allerede for et år siden Bloomberg News, at Galderma nærmede sig en børsnotering, så snart som i april 2023.

De planer blev dog droppet, muligvis som følge af modvind på børserne.

Financial Times skrev dog i februar, at planerne var blevet genoplivet, og tirsdag kom så meddelelsen om, at Galderma har intentioner om at gå på børsen.

.\\˙ MarketWire