Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Som ventet let vigende renter fra start

8/3 08:41

Der er som ventet let vigende renter fra åbningen på handlen med danske statsobligationer fredag.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation åbner med en rente på 2,33 pct. Det er 3 basispoint lavere end slutniveauet torsdag.

Handlerne ventes at forholde sig afventede op til de vigtige amerikanske jobdata senere på dagen.

Der er flere vigtige økonomiske nøgletal på programmet fredag.

I Tyskland steg industriproduktionen med 1,0 pct. i januar i forhold til måneden før ifølge tal fra det tyske økonomiministerium. Der var ventet en fremgang på 0,6 pct. i produktionen.

Og producentpriserne samtidig steg 0,2 pct. mod en ventet stigning på 0,1 pct.

Senere står eurozonens vækstdata klar i form af den tredje og endelige opgørelse af BNP-væksten i fjerde kvartal 2023.

Men dagens absolutte højdepunkt er den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for februar.

Arbejdsmarkedets udviking er en af de centrale dele i den amerikanske centralbanks pengepolitiske beslutninger, og der ventes en jobskabelse uden for landbruget på 200.000 efter januars 353.000 nye jobs.

- Jobvæksten har været rigtig stærk på mere end 300.000 nye jobs i både december og januar. Hvis tendensen fortsætter i februar, kan det få renterne til at brage op. Omvendt kan en lunken jobvækst på omkring 150.000 personer få renterne til at køre ned, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat fredag morgen.

Arbejdsløshed ventes at ligge uændret på 3,7 pct. og lønstigningerne estimeres at aftage til 4,3 pct. fra 4,5 pct.

.\\˙ MarketWire