Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/middag: Renten står stille på rolig dag inden tirsdagens inflationstal

11/3 11:43

Det danske obligationsmarked gør ikke det store væsen af sig mandag, hvor der da heller ikke er retningsgivende nøgletal at pejle efter. Derfor kan handlerne holde krudtet tørt til tirsdag, hvor der venter de vigtige amerikanske inflationstal.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation ligger ved middagstid helt uændret fra fredag i 2,32 pct.

Inflationstal har der også været mandag morgen - både fra Danmark og Norge. De viste i begge tilfælde opbremsende forbrugerprisstigninger.

Inflationen i Danmark aftog i februar til 0,8 pct. fra 1,2 pct. i januar. Dertil faldt den danske eksport i januar med 7,0 pct. Det er det største fald i næsten fire år. Importen faldt i samme måned med 2,5 pct.

De norske forbrugerpristal viste et fald i den overordnede inflation til 4,5 pct. mod en ventet fastholdt stigningstakt på 4,7 pct. Den underliggende inflation, der fraregner energi og skatteændringer, aftog samtidig til 4,9 pct. Også her var der ventet et fastholdt niveau, der i januar lå på 5,3 pct.

Det kan ifølge Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel tale for en rentenedsættelse til sommer, da inflationen er under Norges Banks prognose, skriver han i en kommentar.

Mandagen byder ikke på amerikanske nøgletal af betydning. Til gengæld venter tirsdag friske tal for inflationen i USA for februar, der kan blive afgørende for, hvornår den amerikanske centralbank, Federal Reserve, begynder at sænke sine renter.

.\\˙ MarketWire