Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Nervøsitet og gevinsthjemtagning trækker ned

11/3 13:46

De europæiske aktiemarkeder ligger mandag i rødt og følger dermed trop på udviklingen i USA fredag aften.

Her begyndte investorerne at sælge fra og hjemtage noget gevinst oven på de seneste ugers markante opsving. Det sendte aktierne ned, og det samme gør sig gældende i Europa mandag.

Det er da også de defensive sektorer, der klarer sig bedst i Europa, mens aktier af mere cyklisk karakter ryger ned.

Samtidig spøger også tirsdagens amerikansk inflationsrapport, der vil give et vigtigt praj om, hvor tæt den amerikanske centralbank er på at sætte renterne ned. Inflationen har vist sig mere genstridig end først antaget, og det har forsinket rentenedsættelserne. Derfor håber markedet på klare tendenser i retning af aftagende inflation.

Det brede Stoxx 600-indeks falder ved middagstid 0,4 pct. I Tyskland falder DAX-indekset 0,7 pct., og det franske CAC 40 falder 0,3 pct. Det britiske FTSE 100 dykker 0,5 pct.

Blandt enkeltaktierne er der tæsk til den britiske ejer af blandt danske Elgiganten, Currys. Det sker, da den aktivistiske investor Elliott Investment ikke længere vil forfølge et opkøb. Det baner i stedet vej for en kinesisk overtagelse fra JD.com, der er den anden part i budkrigen, skriver Bloomberg News.

Kinesiske JD.com har endnu ikke afgivet et bud på Currys. Selskabet har per britisk lovgivning til 18. marts til at fremsætte et bud, skriver Bloomberg News.

Currys falder 8,1 pct.

.\\˙ MarketWire