Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/lukning: Nervøsitet og gevinsthjemtagning trak ned

11/3 17:45

De europæiske aktiemarkeder var mandag under pres og det endte med mindre fald til hovedparten af de toneangivende indeks.

Handlen var præget af nervøsitet og gevinsthjemtagning oven på de seneste ugers rekordridt.

Det var da også de defensive sektorer, der over en bred kam klarede sig bedst i Europa, mens mere cykliske sektorer røg ned.

Samtidig spøgte også tirsdagens amerikansk inflationsrapport, der vil give et vigtigt praj om, hvor tæt den amerikanske centralbank er på at sætte renterne ned. Inflationen har vist sig mere genstridig end først antaget, og det har forsinket rentenedsættelserne. Derfor håber markedet på klare tendenser i retning af aftagende inflation.

Det brede Stoxx 600-indeks faldt 0,4 pct. I Tyskland dykkede DAX-indekset 0,3 pct., og det franske CAC 40 endte med et fald på 0,1 pct. Det britiske FTSE 100 klarede frisag og steg 0,1 pct.

Blandt enkeltaktierne var der tæsk til den britiske ejer af blandt danske Elgiganten, Currys. De kom, efter at den aktivistiske investor Elliott Investment ikke længere vil forfølge et opkøb. Det baner i stedet vej for en kinesisk overtagelse fra JD.com, der er den anden part i budkrigen, skriver Bloomberg News.

Kinesiske JD.com har endnu ikke afgivet et bud på Currys. Selskabet har per britisk lovgivning til 18. marts til at fremsætte et bud, skriver Bloomberg News.

Currys faldt 5,6 pct.

.\\˙ MarketWire