Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tysk forsvarsgigant rammer rekordniveau: Ser omsætning på 10 mia. euro i 2024

14/3 13:01

Den tyske forsvarskoncern Rheinmetall venter i 2024 en omsætning på 10 mia. euro, da selskabet skal forsyne Ukraine med tungt skyts.

Selskabet er iblandt nogle af de forsvarskoncerner, der ifølge Bloomberg News har fået til opgave at bistå i genopførelsen af et europæisk forsvar, der i en rum tid har været forsømt, som følge af den voksende trussel fra Rusland efter invasionen af Ukraine.

Rheinmetall står blandt andet bag kampvognen Leopard 2 og producerer foruden våben også felthospitaler.

Det sender torsdag eftermiddag aktien i vejret med 5,6 pct. til rekordkursen 444,40 euro på børsen i Frankfurt.

Selv om Rheinmetall skuffede i sit netop offentliggjorte årsregnskab, opvejes det i høj grad af prognosen for det nye år, skriver flere analytikere efter regnskabet ifølge Bloomberg News.

Forsvarsgiganten omsatte i 2023 for 7,18 mia. euro, hvor analytikere adspurgt af Bloomberg News havde regnet med 7,47 mia. euro.

Imens landede driftsresultatet på 918 mio. euro, mens der var ventet 924,5 mio. euro.

Omsætningsskuffelsen skyldtes ifølge UBS et våben- og ammunitionssalg under forventning, der dog modsvares af en "god nok" prognose for 2024, skriver analytiker Sven Weier ifølge Bloomberg News.

Foruden en omsætning på omkring 10 mia. euro venter Rheinmetall en driftsmargin på 14-15 pct. Der var af analytikerne ventet en omsætning på 9,59 mia. euro og en driftsmargin på 14,4 pct.

Hos Barclays betragtes årsregnskabet som "solidt" med en rekordstor ordrebog på 38.290 mio. euro.

.\\˙ MarketWire