Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med DSV, SAS og Mærsk

15/3 06:32

BØRSEN

DSV VIL STYRKE RAPPORTERING PÅ MENNESKERETTIGHEDER EFTER KRITIK

DSV og topchef Jens Lund får kritik for et logistiksamarbejde med Saudi-Arabien – investorer efterlyser mere gennemsigtighed. (Forside, side 7)

SAS LANGT FRA KONKURRENTERNE MEN HALER EN SMULE IND

Kapaciteten udvides, og flere kunder flyver med SAS. Selskabet vinder ind på flere konkurrenter, som har haft et svært kvartal, viser analyse. (Side 2)

MÆRSK-FORMAND SER SYDØSTASIEN SOM STORVINDER

Geopolitik driver en udvikling, der ifølge Mærsks formand i øjeblikket væver nye handelsmønstre og et net af udfordringer. De traditionelle øst-vesthandelsruter mister langsomt deres historiske fremtrædende plads, men Sydøstasien er blandt de største vindere. (Side 6)

FISKER-AKTIEN I STYRTDYK: EKSPERT TVIVLER PÅ OVERLEVELSE

Henrik Fisker fortalte i januar, at hans bilkoncern ikke var tæt på at gå konkurs. Ekspert vurderer, at en potentiel konkurs står for døren i kontrast til stifterens egne udmeldinger. (Side 8)

DANSK ENERGIUDVIKLER DROPPER HAVVINDPLANER

Efter en skuffelse med to havvindprojekter vil Randers-virksomheden Wind Estate nu sætte fart på udbygningen af landvind og solenergi. (Side 10)

UBS TROR PÅ BLØD LANDING OG STØRRE FORBRUG PÅ FORNØJELSER

En af verdens helt store kapitalforvaltere, UBS Wealth Management, tror på et afdæmpet fald i den globale økonomi, men advarer om upålidelige økonomiske nøgletal. (Side 16)

NOVO NORDISK-RIVAL ER LIGE SÅ UTÅLMODIGE SOM PATIENTERNE

Tyske Boehringer Ingelheim har sat foden på speederen for at kunne konkurrere med Novo Nordisk og Eli Lilly i kampen om fedmemilliarderne. (Side 26)

BERLINGSKE BUSINESS

KAPITALFOND SPINDER GULD PÅ AT SKRÆDDERSY GRØN SATSNING

Den gigantiske grønne fond Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) opererer mest i det skjulte og er omgærdet af en del mystik. Fonden vil nu satse på større åbenhed. (Forside, side 4-5)

FLERE KVINDER KASTER SIG OVER MANDS [1] DOMINERET AKTIEHANDEL

Nordnet og Dansk Aktionærforening oplever en stigende interesse for investeringer blandt kvinder, men erkender, at der stadig er et stykke vej endnu. (Side 6-7)


JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

KINESISKE E-HANDELSPLATFORME TRUER DANSKE VIRKSOMHEDER OG ER EN TRUSSEL MOD MILJØET

(Forside, side 11)

MÆRSK AFVISER FORSLAG OM MENNESKERETTIGHEDER

Bestyrelsen i A.P. Møller-Mærsk afviste torsdag for andet år i træk et forslag fra to pensionskasser om at styrke sin rapportering om arbejdet med at sikre menneskerettigheder. Mærsk arbejder med at styrke rapportering i tråd med EU-krav, lød forklaringen. (Side 5)

UNIVERSAL ROBOTS FINDER VÆKST PÅ NYE JAGTMARKER TRODS TILBAGEGANG

I takt med at den traditionelle industri skruede ned for robotindkøb, kunne Universal Robots finde nye steder at sælge sine robotarme. Det endte dog med tilbagegang i 2023. (Side 7)

PENGETANKE I KAMP FOR BENHÅRDE KLIMAKRAV

ATP og PFA vil have politikerne til at indføre skrappe klimakrav til nybyggeri. 570 virksomheder og organisationer kæmper for de samme krav, men Dansk Industri arbejder imod. (Side 8-9)

.\\˙ MarketWire