Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med Novo Nordisk, TDC og Arla

20/3 06:32

BØRSEN

NOVO-TOPCHEF: MANGE SKAL HAVE VÆGTTABSMEDICIN - MEN IKKE FOR EVIGT

Stik mod forsøgsdata og hvad forskerne siger, tror Novos topchef, Lars Fruergaard, ikke, at vægttabsmedicin nødvendigvis skal tages hele livet. (Forside, side 10-11)

ARLA SATSER 1,6 MIA. KR. PÅ DET GLOBALE MOZZARELLAMARKED

Mejerikoncernen Arla laver sin hidtil største enkeltinvestering for at udbygge strategisk vigtig global førerposition. Der skal bygges et kæmpe mozzarellaanlæg i den engelske by Taw Valley. (Side 2)

EKSPERT KRITISERER NY NYKREDIT-LØSNING

Et bud på en opblødning af Totalkredit-aftalen fra Nykredit møder kritik fra ekspert, der kalder forslaget "noget pjat". (Side 4)

OVERRASKENDE PARTIHOP HAR RAMT REGERINGEN

Med Mads Fugledes skifte fra Venstre til Danmarksdemokraterne er idéen om en magtfuld flertalsregering forduftet. Men SVM lever videre. (Side 6-7)

PFA VOKSER MERE END RESTEN AF BRANCHEN TILSAMMEN

Der bliver sendt flere penge mod pensionsselskaberne, hvor alle undtagen én melder om vækst. (Side 14)

JAPAN HÆVER RENTEN FOR FØRSTE GANG I 17 ÅR

De største virksomheder i Japan giver et stort lønløft til deres ansatte. Det har fået landets centralbank til at træffe en historisk beslutning om at stramme pengepolitikken. (Side 16-17)

MILLIARDFORVALTERE UDSKIFTER MARKANT I AKTIEPORTEFØLJER

Store investorer afblæser risiko for recession, og aktieoptimismen begynder at sprede sig til nye områder, viser ny stor rundspørge. Der sælges ud af amerikanske tech-aktier til fordel for især europæiske aktier og emerging markets-aktier. (Side 20)

BERLINGSKE BUSINESS

NY GIGANTCOMPUTER SKAL GIVE DANSK SUNDHEDSFORSKNING SUPERKRÆFTER

Et nyt teknologisk gennembrud for Danmark blev i går præsenteret med erhvervsminister Morten Bødskov (S) og topchef for Novo Nordisk Fonden, Mads Krogsgaard Thomsen, i front.Den nye supercomputer kan forandre verden. (Forside, side 4-8)

NOVO NORDISK FONDEN HAR DET SIDSTE ORD I NOVO

Medicinalkoncernen Novo Nordisk holder generalforsamling i København, og her har selskabets aktionærer mulighed for at gøre deres indflydelse gældende. Men der er én aktionær - og én mand - der har mere indflydelse end alle andre - Novo Nordisk Fondens formand, Lars Rebien Sørensen. (Side 8)

JAPAN FORLADER NEGATIVE RENTER SOM SIDSTE LAND I VERDEN

En æra er slut, efter at Japan har besluttet at skifte det lille minus foran renten ud med et plus. På den længere bane kan det få stor betydning for verdens renter. (Side 10)

TDC LUKKER FASTNETTET EFTER 142 ÅR

Det begynder at ringe ud for omkring 430.000 telefon- og internetabonnementer, når TDC Net inden nytår lukker de første ti centraler på det fastnet, som har været en helt central del af kommunikationen i Danmark siden 1882. I 2030 er det helt slut. (Side 14-15)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

EKSPERT KALDER UDKAST TIL REALKREDITAFGØRELSE FOR EN SKANDALE

Bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet tror ikke på, at en foreslået model til at løse Totalkredits konkurrencesag ender med at blive indført. (Side 3)

DE STØRSTE DANSKE BØRSNOTEREDE SELSKABER BRAGER OVER MÅLSTREGEN EFTER ET VANSKELIGT ÅR

Størstedelen af de største danske virksomheder overgik deres egne mål i 2023, viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI). Analysen vækker begejstring, men den peger også på en række af udfordringer, som landets giganter står over for. (Side 6)

700 MIO. KR. TIL NY DANSK SUPERCOMPUTER SKAL ÅBNE PORTEN FOR DANSK AI-INNOVATION

Med en donation på samlet 700 mio. kr. har Novo Nordisk Fonden og statens fond EIFO købt en supercomputer til kunstig intelligens til Danmark. Det bliver ”en af verdens hurtigste” og skal hjælpe danske forskere og iværksættere. (Side 8)

JAPANS NATIONALBANK HÆVER RENTEN OG AFSKAFFER KONTROL MED RENTEKURVEN

Kursskiftet har været år undervejs. Der er blevet spået om den præcise timing lige så længe. Nu er det sket. Japan har strammet op om sin pengepolitik. (Side 10)

.\\˙ MarketWire