Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

ECB's Lagarde vil ikke forpligte sig til rentesænkninger efter juni

20/3 11:19

Den Europæiske Centralbank, ECB, kan ikke love, at der vil være et flertal af rentesænkninger, når centralbanken med en vis sandsynlighed nedsætter sine renter i juni.

Det siger ECB's topchef, Christine Lagarde, i en tale ifølge Bloomberg News.

Centralbankchefen fastslår i sin tale, at "når det kommer til data, der er relevant for de politiske beslutninger, vil vi vide en smule mere i april og meget mere i juni". Efter rentemødet i juni er ECB's videre rentefærd dog mere uklar.

- Vores beslutninger er nødt til at forblive dataafhængige og fra møde til møde, hvor der reageres på de nye informationer, vi får ind, siger Christine Lagarde.

- Det betyder, at selv efter den første sænkning kan vi ikke på forhånd forpligte os til en bestemt rentebane, fortsætter hun.

Dermed står det fortsat uklart, i hvilket tempo ECB vil lempe sin pengepolitik fra det nuværende niveau med en indskudsrente på 4,0 pct., og i hvilket niveau renten i sidste ende skal ligge.

Holdningerne blandt ECB's medlemmer af styrelsesrådet divergerer i stigende grad. Den græske centralbankchef Yannis Stournaras har ifølge Bloomberg News talt for flere rentesænkninger i år, mens viceformand Luis de Guindos foretrækker den dataafhængige tilgang.

ECB's irske medlem, Gabriel Makhlouf, vurderer, at inflationen bevæger sig i den rigtige retning, og at renterne har toppet. Spørgsmålet er blot, hvor længe de skal fastholdes i nuværende niveau, siger han til radiokanalen LM FM ifølge Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire